Uge 47 … Kemo for 30. gang
Intet nyt at berette herfra. Kemougen – sidste uge – forløb fuldstændig som den plejer. Trætheden – efter de 4 timer på Skejby – hvor sofaen er det bedste middel for at kurere den – og kvalmen, som jeg forsøger Læs mere…
Intet nyt at berette herfra. Kemougen – sidste uge – forløb fuldstændig som den plejer. Trætheden – efter de 4 timer på Skejby – hvor sofaen er det bedste middel for at kurere den – og kvalmen, som jeg forsøger Læs mere…
Ikke meget – ja faktisk næsten intet – skulle der til i ugens løb – før tankerne løb løbsk og disse møgirriterende tårer ville frem i øjenkrogen. Hvorfor? Jeg ved det ikke! … og måske alligevel. For noget, der nok Læs mere…
I en tid – hvor, selv os, der måske har levet godt og trygt i en hermetisk lukket glasbobbel – må få øjnene op for en verden under voldsomme forandringer – forandringer, som vi bliver nødt til at tage alvorlig. Læs mere…
Noget man helt sikkert lærer – når man er involveret i sundhedsvæsenet – det er tålmodighed. Der bliver brugt rigtig megen tid i venteværelser. Man venter og venter inden man bliver kaldt ind til blodprøver – inden behandling og inden Læs mere…
Scanningens ugen … er altid – for mig – den værste uge i det her kræftforløb – og det er det fordi jeg tænker – at jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at få de allerbedste scanningsbilleder. Det Læs mere…
Det tog tid – det tog mega lang tid – at komme gennem forkølelsen, gennem vaccinen og kemoens barske bivirkninger. OG – ja – det tog så lang tid, at jeg nåede at få mig selv proppet ned i et Læs mere…
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.