lissie

Må indrømme …… må indrømme at tunge massive mørke skyer – har jeg fået rigeligt af – nu mangler jeg lyset – solen – D-vitaminer – OG – ja – så kom den heldigvis også i weekenden og med ansigtet vendt direkte mod solen – kunne jeg endda mærke varmen Læs mere…

… en laaang fredag, der egentligt bare kan smides i glemmebunken – altså den bunke, hvor dage – som ikke er værd at skrive om – kan smides i. OG – alligevel – for det er jo netop også dagen, hvor jeg får tanket op med en masse herlige kemostoffer Læs mere…

… et weekendophold på et hotel, andre ‚vælger‛ et ophold på AUH på 8. etage med en formidabel udsigt ud over byen og med en 200% full service. Jeg måtte fredag aften melde mig på det sidstnævnte hold. En temperaturstigning på et godt stykke over grænsen for hvad onkologerne har Læs mere…

… ja – jeg tænker tanker – hele tiden – på alting og ingenting. Tanker er en underlig størrelse – de kan være inspirerende – underholdende – de kan være positive og lyse og de kan være negative og mørke og så kan de være alt der imellem. Heldigvis er Læs mere…

… måske er mit håb og ønske om en fremtid – uden kræft – kommet en – mikroskopisk – lille bitte smule tættere på en virkelig mulighed. En artikel i Kræftens bekæmpelse – Forskning kan bane vejen for ny behandling af bugspytkirtelkræft – forvandlede pludselig min helt almindelig arbejdsdag – Læs mere…

… ja – heldigvis er det kun hver 14. dag at jeg skal sidde 4-6 timer i kemostolen – ikke fordi det ik‛ er hyggeligt – når nu det skal være – for det er det. Man kommer i snak med mange forskellige søde mennesker – og ikke mindst – Læs mere…