Nu er det sagt … jeg bliver ikke ven med min Kemomakker – altså ham jeg er forbundet med i 48 timer, hver 14. dag. Det er ikke så meget det kemogiftstof han pumper i mig – det tror jeg på er nødvendigt – men det er det at jeg Læs mere…
Det er mandag – det er Kemo dag – og det er 2. behandling. Faktisk skulle det – ifølge første oplæg – have været i fredags – men planen blev ændret fra AUH’s side – noget med logistik og bemanding – og “Det vil ikke betyde noget i mit behandlingsprogram” Læs mere…
Det er så uvirkeligt det hele – jeg er jo stadig bare mig – nu bare med den uvelkommne gæst der hedder “Uhelbredelig kræft” Jeg har min fulde energi og mit mood er super og nye TV-produktioner er på vej og solen skinner og græsset bliver klippet og blinklyset blinker Læs mere…
Den første uge – efter beskeden “Uhelbredelig kræft” – sker der så vildt meget. Det er en uge, hvor det hele sættes i gang – og jeg skal da godt nok lige sige – at vores sundhedssystem – det fungerer – punktum Føler mig meget priviligeret … Min søster kommer Læs mere…
Ser dybt ind i et par helt rolige og meget alvorlige øjne, øjne som på én gang rummer, utryghed ved situationen, professionel care og øjne som udtrykker noget der kan tolkes som “jeg skal fortælle dig noget alvorligt” Jeg sidder sammen med min familie – i et samtalerum på Skejby Læs mere…
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.