tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

Kemo nr. 32 gik rigtigt fint denne gang – onkologerne er meget tilfredse med mine tal – og jeg tager fint imod kemoen. Så jeg er glad – mega glad. Hvad jeg undrer mig over er – at der er ret stor forskel på, hvordan jeg reagerer på kemoen. Hvorfor Læs mere…

Hov – det er tirsdag aften – og jeg fik ikke skrevet og postet noget i går – her på bloggen. Dagene er fyldt så meget op – af job – af en laaang række private opgaver – og af kemobehandlinger, blodprøvetagninger osv – at der simpelthen ikke er nok Læs mere…

Jeg elsker – at kemoen kan holde kræften nede. Jeg elsker at sygeplejerskerne på kræftafdelingen på Skejby – tager imod mig med det mest omsorgsfulde mindsæt. Jeg elsker når de sødeste sygeplejersker kommer hjem til mig – for at fjerne kemo pumpen på tredje dagen – men jeg hader kemoens Læs mere…

“… og husk, du skylder ikke noget, vi gør det fordi vi gerne vil og fordi det glæder os at kunne.” en sætning som fulgte med den dejligste middagsret – en af mange – overrakt af en nabo “Du ser godt ud” – siger min kollega fra vores afdeling i Læs mere…

Intet nyt – at berette herfra. Kemougen – sidste uge – forløb fuldstændig som den plejer. Trætheden – efter de 4 timer på Skejby – hvor sofaen er det bedste middel for at kurere den – jo jo – den slipper jeg vist ikke for.Kvalmen – som jeg forsøger at Læs mere…

Ikke meget – ja faktisk næsten intet – skulle der til i ugens løb – før tankerne løb løbsk og disse møgirriterende tårer ville frem i øjenkrogen. Hvorfor? Jeg ved det ikke! … og måske alligevel. For noget, der nok har været medvirkende, har helt sikkert været de mange dødsfald Læs mere…