tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

… jeg elsker sommer, men ikke kræften – selvom jeg heldigvis ikke mærker noget til den og kemo-bivirkninger er minimale – kun de sædvanlige mundhuleproblemer, følelsesløsheden i fingerspidserne og under fødderne – som jeg efterhånden mere eller mindre har vænnet mig til – er der. Altså – jeg har intet Læs mere…

… i en ellers helt stille uge – hvorfra der egentligt ikke er noget at berette. Canceren og kemobehandlingerne – ja de er der, men gør heldigvis ikke noget væsen af sig, så det er rent faktisk – og heldigvis – let at glemme, at jeg går rundt med denne Læs mere…

Sidder i kirken – mærker højtiden – den glade stemning – forældres stolthed – som ikke lader sig skjule – over netop deres lille purk, en purk som ‘pludselig’ går fra barn til ung – alt dette rører mig – meget. Og jeg mærker at jeg virkelig må tage mig Læs mere…

Telefonen ringer – displayet viser ukendt nummer. “Hmmm – skal jeg tage den?” … når jeg lige at tænke – for jeg har det sådan at hvis det er et ukendt nummer, så må de ringe igen – hvis de vil mig noget. Ofte er det jo nemlig bare en Læs mere…

… en uge hvor kræften ikke har fyldt noget i mit hoved – overhovedet. Den ligger der bare og forhåbentligt græmmes den hver gang den bliver bombarderet med kemoens giftstoffer og – ja – græmmes så meget at den skrumper for hver kemobehandling, hvilket jeg forhåbentligt får bekræftet efter endnu Læs mere…

Intet nyt under solen … denne helt almindelige uge – en uge, hvor kræften stort set er glemt – liiige indtil det bliver fredag og det er afsted til ny kemo omgang – nr. 15. Denne gang synes jeg dog det er hårdt – ikke nok med at jeg ligner Læs mere…