tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

… som et væltet træ – har jeg følt mig i denne uge. en uge, hvor bare et lille vindpust kunne vælte mig omkuld eller ihvertfald få tårer til at trille. OG – de har trillet – flere gange. »Jeg kan jo ikke få det til at gå væk, uanset Læs mere…

… en rigtig god sætning, at få – ikke bare ind under huden – men helt derind, hvor det virkelig gå op for en, hvad ordene siger. Jeg har hørt sætningen i forskellige sammenhænge – mange gange. I dag fredag hørte jeg den igen på kemoafdeligen på Skejby. Og af Læs mere…

… denne uge har været – lidt ØV. Tror dog – at det evige regnvejr, hvor alt er gråt og vådt og ikke på nogen måder inspirerer til at hæve mundvigenes nedadgående position – bærer en stor del af årsagen. 3 dage før hver kemobehandling skal jeg udfylde et skema Læs mere…

… sådan føles det, når jeg søndag formiddag bliver frigjort af min KEMO-WEEKEND-VEN, efter at have været forbundet med ham siden fredag formiddag. Ikke fordi han gør noget som helst væsen af sig, han følger mig bare trolig, hænger stille og trofast i en lille fine taske. Men – præcist Læs mere…

Kun halvt vågen, rækker jeg armen ud til sygeplejersken, som varsomt kobler mig på beholderen med antibiotikaen. Blodtrykket mm. bliver målt og det hele foregår i en rolig af behagelig stemning. Og alligevel mærker jeg en lille ændring. Sygeplejersken er mere stille og bevægelserne er måske en anelse hurtigere end Læs mere…

… står under bruseren – den varme bruser – har justeret det varme vand et ekstra hak op og alligevel kan jeg ikke rigtigt få varmen. Udenfor er det faktisk blevet lunere, men måske vindretningen er lige præcist der, hvor den er ‘forkert’ i forhold til huset? Jo – mange Læs mere…