Ta’ med os når vi tager på opdagelse rundt om Danmark
Vi kigger forbi seværdigheder, såvel kendte som mindre kendte
Vi kigger på lokale kulinariske specialiteter
Klik på billederne – nedenfor – for at se en omtale og de første par minutter af programmet … hele programmet kan ses på dk4.dk – eller kan streames på dk4.tv
-
Trædesten … i vildmarken i Thy På toppen af Hanstholm - ligger Hanstholm fyr - med omkringliggende bygninger, som den tidligere fyrmesterbolig og et bådshus. Bådshuset var et hus der blev bygget til at huse den sidste skibningsbåd - altså den båd man brugte til at sejle ud til de sandskuder, der lå for anker dengang med drev skudehandel. Men nu er båden flyttet ud og det gamle bådshus har gennemgået en forvandling. I dag er det den 3. Trædesten - en platform - i Nationalpark Thy - der rummer er et besøgssted - et sted hvor man i bogstaveligste forstand, må sidde oven på udstillingen - nyde sin madpakke og suge viden til sig om vildtreservatet i det nordlige Thy. Vi var med på åbningsdagen og møder nogle af de folk der har arbejdet på projektet - og de fortæller om de tanker de ligger bag og om naturen i vildmarken i Thy
-
Strandingsmuseum St George Historien fra … Strandingsmuseum St George
På den lange smalle tange - Thorsminde Tange, der adskiller Vesterhavet og Nissum Fjord - ligger byen Thorsminde - en by som måske mere er en fiskerihavn end en by. Slusen, som blev anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet - sørger for at regulere vandstanden og saltindholdet i Nissum Fjord, og iøvrigt er stednavnet Thorsminde sammensat af fiske betegnelsen - torsk - og af minde som tilbage i 1466 blev udtalt mynnæ og som betyder munding. I dag ligger der inden for slusen et mindre antal fiskerbåde til fjordfiskeri og på ydersiden - af slusen - ligger de større kuttere, som alle lander konsumfisk. Kigger vi tilbage i historien - så er der her ved kysten gjort adskillige fund efter strandinger af utallige skibsforliser. På Strandingsmuseum St. George skal vi se et af verdenshistoriens største skibskatastrofer - et forlis med knap 1400 omkomne.
-
Forår i … fru Pedersens Have Forår i … fru Pedersens Have
Ja, interessen for have - er Anette helt sikker på - starter dengang hun stadig sover til middag i barnevogn. Den bliver nemlig stillet under kirsebærtræet og der kan hun så ligge og kigge op på de smukkeste lyserøde blomster - ligge der og drømme om at når hun bliver stor vil hun ha' sin helt egen have Vi er lidt nord for Vemb - tæt ved Nissum Fjord. Her får Anette - mange år senere - muligheden for at opfylde drømmen om en have. En have der udvikler sig til en have på et par tønder land - en landbohave - en oase - der gennem årene er vokset op af det flade og sandede vestjyske muld - en have - som i dag måske kan minde om de engelske haver - og alligevel?
-
Nørre Vosborg Nørre Vosborg … herregård ved Nissum Fjord
Historien om herregården Nørre Vosborg er lang, interessant og broget. Herregården som vi ser den i dag - er bygget i 1575 - af Gyldenstjerne - men historien går meget længere tilbage - et dokument fra 1299 fortæller nemlig at kong Erik Menved byggede en borg - “Osborg” - ved Storåens udmunding - altså lidt længere mod vest end der hvor herregården ligger i dag. Helle Sigh vil tage os med - på lidt af den historiske rejse og vi har også bedt hende overlevere et par af de mange skrøner, der fortælles fra stedet.
-
Kafferisteren … på heden Kafferisteren … på heden
Lidt uden for Ulfborg - som, med sine ca 2000 indbyggere, er den største by ved Nissum Fjord - ligger Ulfborg Kirkeby. Det gamle mejeri i byen har - efter lukningen af mejeriproduktion - huset et snedkerværksted - og siden er det blevet til et kafferisteri. Her møder vi Bjørn. Han vil fortælle om hvordan han og svigerfaderen fik idéen til at riste kaffe - så at sige midt ude på heden
-
Skærum Mølle … Skærum Mølle … ved Nissum Fjord
Skærum Mølle ligger lige der, hvor 2 smeltevandsåer, efter sidste istid - nemlig Lilleåen og Storåen - løber sammen. Skærum Mølle er stedet - hvor man kan bruge lang tid på at fordybe sig i historien - og historie er der meget af. Her er gjort adskillige fund af potteskår fra jernalderen - fundet på markerne rundt om på Skæring Mølle - og her finder vi “Huset for Sten og Stjerner” - skabt af Per Kirkeby, en bygning som også kaldes en “Funktionel skulptur”, her er et Teglværksmuseum, den gamle Brugs med inventar og varelager fra omkring 1910-15 og ikke mindst - et naturområde af international betydning for en række sjældne og truede arter. Vi skal møde Leif - han vil vise os rundt og fortælle lidt om stedet.
-
VW & Retro Museum VW & Retro Museum … "De gode gamle dage"
Ulfborg er den største by i området ved Nissum fjord og her - midt i industrikvarteret - besøger vi et privatejet museum - et museum der er kommet op at stå simpelthen fordi Carsten er vild med folkevogne og fordi Sussi vil bevare - og videregive - de mange minder hun husker fra søndagsudflugter med mormoren Minder fra dengang, hvor man også bare kunne være stille sammen - ja - fra dengang, hvor Sussi mindes at det ikke gik så stærkt - det er det - både Sussi og Carsten - forsøger at vise gennem denne udstilling
-
Lysglimt - Et pusterum i hverdagen Lysglimt - Danmarks ældste rekonvalescenthjem - ligger - med en enestående beliggenhed i Gilleleje – direkte ud til det nordlige Øresund. Lysglimt … Et pusterum i hverdagen - det er hvad gæsterne siger om stedet - et pusterum med en varm og hjertelig atmosfære - her er nærvær og samvær, her er sang og smil, her er frisk luft og højt til himlen - her glemmes alt om de skavanker der i mange tilfælde følger med det at blive ældre - her glemmes ensomhed - her lades op med med ny energi. Et ophold på Lysglimt - er et tilbud til alle, som har brug for at samle nye kræfter.
-
LYSGLIMT - i mere end 100 år, LYSGLIMT - i mere end 100 år, det sidste rekonvalescenthjem i Danmark
Et rekonvalescenthjem er ved at være en sjælden ting, men findes dog få steder rundt om i Danmark. Et af dem er Lysglimt, beliggende ud til kysten ved det nordlige Øresund, ikke så lang fra det skønne Gilleleje. Det er Danmarks ældste rekonvalescenthjem helt tilbage fra dengang, hvor folk boede i fjerde baggård og trængte voldsomt til god mad, lys og luft. Her får du et lille tilbageblik og møder gæsterne, der i dag kommer for at rekreere, komme sig over sygdom, få kræfter igen, blive fodret op og nyde socialt samvær. Eller måske bare få et pusterum fra ensomhedens svøb, eller møde gode venner. Lys, luft og forkælelse kan alle have gavn af, så tag med til ”Lysglimt – i mere end 100 år” her på dk4.
-
Samsø … Et kulinarisk eventyr Ø-laks … Et kulinarisk eventyr, midt på Samsø.
Drømmen om et sundere, et mindre stressende liv - ude på landet - ligger måske i mange - men derfra og så til at tage springet, til at bestille en flyttevogn - ja der er der stadig et stykke vej. For Mikael Andreasen sker der det - at en dag mærker han efter - inde i sig selv - og han finder ud af at tiden ligesom bare går og går - uden at det lykkes ham at finde det, der kan give en tilfredsstillende ro - og uden at have opnået følelsen af at have ramt den rigtige hylde - det gør han han noget ved. Han flytter til Samsø - han starter en produktion af koldrøget laks - vel og mærket ikke den type vi finder i supermarkederne - men en helt og aldeles udsøgt udgave af slagsen. Ø-Laks … Et kulinarisk eventyr, midt på Samsø - et program om at trække i bremsen, sænke skuldrene, gøre sig umage og være tålmodig - det lønner sig.
-
Gudhjem, Danmarks bjergby Meget mere Bornholm ... Gudhjem, Danmarks bjergby
Den sorte gryde’ er en 60 m lang, smal og lidt uhyggelige - kløft ved Helligdomsklipperne på Bornholm - en kløft som vi kigger ind i, på vores tur rundt i serien ‘Meget mere Bornholm’. Vi skal også vandre en tur i Gudhjem - Danmarks eneste bjergby - og det er også her Figentræerne har særdeles gode vækstbetingelser. Vi skal op til Gråmyr, en lille skovsø og vi skal naturligvis også ind på Oluf Høst Museet - Landbrugsmuseet, Melstedgård - Melsted Stubmølle - OG - så skal vi på noget der ligner Bjergbestigning - vi skal nemlig op på toppen af den 48 m høje Bokul. Jo - her er meget mere Bornholm.
-
Kultippen, Rubinsøen & … Meget mere Bornholm ... Kultippen, Rubinsøen & Forstenet havbund
“Bornholm adskiller sig på rigtig mange måder fra resten af Danmark”, siger Jens Kofoed i serien “Meget mere Bornholm” Han tager os med ud på Kultippen, hvor han fortæller historien bag dette måne-landskabs-agtige område - et område som faktisk var en slags losseplads for et ler og kul-gravnings-eventyr Vi skal også ind til Rubinsøen - der hvor selve kulgravningen foregik i perioden fra starten af 1800 tallet, frem til og med 2. verdenskrig. Vi skal ud at vandre på en forstenet havbund - en havbund som er mere end 550 millioner år gammel - og hvor der er fundet forstenede aftryk af vandmænd, aftryk som kun er fundet 3 andre steder i verden. Jo - Bornholm er “Meget mere Bornholm”
-
Sandvig og Strandhotellet … Meget mere Bornholm ... Sandvig og Strandhotellet
Sandvig Strandhotel på Bornholm, blev grundlagt i 1895 - som et af de mange hoteller og pensionater - der langsomt begyndte at skyde op i slutningen af 1800-tallet. Hotellet var stort og pompøst og et af Nordbornholms mest fornemme hoteller. Det var specielt kendt for at være det sted man tog til for at danse - ligesom det var her - man etablerede et af Bornholms første diskoteker, og her - hvor danmarks første kvindelig DJ var ansat hver sommer. Men en dag var det hele ligesom slut - indtil Pia og Kasper kom forbi. De fortæller om deres drøm med det store gamle legendariske hotel - Randi vil føre os tilbage til 70'erne, til livet som discjockey og Anders - landbetjentens søn - fortæller om at være gæst - dengang hvor mændene skulle bære slips for at komme ind til bal på hotellet.
-
Vild, vildere - Lille Vildmose Vild natur i verdensklasse - de største fritlevende vilde dyr i Danmark, finder vi i Lille Vildmose. Det er Elgen, som er kommet tilbage efter 5000 års fravær, det er Krondyr, Hav- og Kongeørne, Traner og Vildsvin - og de færdes frit omkring i Danmarks største fredede landområde. Bo Gregersen tager os med op i Dødens Tårn, her fortæller han om hvordan døde dyr skaber liv - vi vover os ind til området hvor Vildsvinene konstant roder i jorden - vi tager på safari, ud hvor vi ser Traner og Rådyr - vi vandrer en tur på den gyngende grund i højmosen - og undervejs er vi konstant på udkig efter Elgen.
-
Sommer i Blokhus … … med Vildmarks-Jon og Strandhotellet
Vi er i Blokhus, solen skinner og her er alt det vi forbinder med en ægte dansk sommer. Her er strand, sand, vand, masser af natur, højt til himlen og plads til mange feriegæster. Vi besøger både det nybyggede badehotel ”Strandhotellet” og byens ældste ”Strandingskroen” Vi møder Jon Lindberg - nok mere kendt som Vildmarks-Jon, første vinder i tv-serien ”Alene i Vildmarken” - han fortæller hvad de 45 dage - alene i den norske vildmark - gjorde ved ham. Vi møder også Louise Ebdrup, den ene af ejerne af såvel ”Strandingskroen” som ”Strandhotellet”, og hun fortæller om kærligheden til Blokhus. Da både Louise og Vildmarks-Jon gerne vil have flere gæster ud i den fantastisk smukke natur - der er ved Blokhus - ja så har de indgået et samarbejde om Vildmarksture om dagen og luksus på hotellet om aftenen.
-
På hesteryg i Mols Bjerge På hesteryg i Nationalpark Mols Bjerge - én af de 5 nationalparker vi har i Danmark. Vi hører om Nationalparken generelt og om det unikke ved Mols Bjerge, om det særprægede istidslandskab, hvor mennesket har levet i årtusinder. Og vi kommer langt rundt på vores rundtur på Hesteryg. Vi kommer forbi Agri Bavnehøj - det højeste punkt på 137 m og vi kommer ned forbi Tinghulen, som er et af Mols Bjerges største dødishuller, 30-35 m. dyb. Vi kommer gennem Toggerbo, en uddøende landsby, og hører om naturen i bjergene og møder vilde heste.
-
I fodsporene af en Fannik … … gennem Nordbys snørklede gader på Fanø
Vi er i Nordby på Fanø - bare 12 minutter med færgen fra Esbjerg - og vi er i selskab med den lokale guide Jan Jepsen og hans følgesvend Mads Thybo. Jan er en ægte Fannik - og hvad det vil sige fortæller han om. Tidligere var Jan beredskabschef, men er i dag pensionist - og han nyder nu at ha’ tid til at dele ud af sin viden om de lavloftede Fanøhuse, om byggestilen og de smalle gader, stier og slipper, og ikke mindst de mange små underfundige historier fra livet på øen. Jan fortæller også om dengang øboerne - købte sig fri af Kongen i 1741, om de mange Fanøtraditioner og om den voldsomme stormflod i 1981.
-
Kurs mod Hirsholmene … … - en øgruppe ud for Frederikshavn
Et lille stykke dansk ferieparadis fyldt med historie, mange anekdoter og et unikt naturområde. Vi er med Erik Christensen, fra Kystmuseet i Frederikshavn og Knud Erik Hørby, pensioneret kriminalbetjent - 2 garvede gutter der ved alt om Hirsholmene og deres historie. Vi følger med rundt på tur på den næst største og i øvrigt den eneste af øerne der er beboet. Vi skal høre mange interessante og morsomme historier fra livet på øen - om at man i flere årtier levede af stenhugning, som bl.a. blev benyttet til byggeri og anlæg rundt om i Danmark, om lodser og fyrmestre, om krofar ‘en, præster og skolelærer, heriblandt Dines Skafte Jespersen og vi skal også høre om svenskekrigene og ikke mindst om mågerne - dem er der nemlig i overtal af og det kan både høres og ses.
-
Supercykelstien i Aarhus Cykeltrafikken stiger i Aarhus Kommune og er samlet set steget med 32 procent siden 2000 - fortæller man i Århus Cykelby. Men der er fortsat en ambition om, at en endnu større del af trafikken i Aarhus skal foregå på cykel. Det skal bl.a. ske ved at øge antallet af supercykelstier – og i efteråret 2018 blev Lisbjerg/Skejby strækningen føjet til nettet af cykelvenlige cykelstier Vi møder nogen af dem som har været med til at planlægge supercykelstierne – og hører lidt om de idéer der er arbejdet med, om de krav der er til en supercykelsti, om naturen langs stierne, om den betydning det har for vores sundhed, og ikke mindst hvordan vi får flere til at hoppe op på jernhesten.
Tag’ på … Ø-Hop med Riis Rejser
-
Jacob og Søren … på Fanø
Første udflugt går til Fanø, hvor Ragnhild viser rundt på øen. I Nordby besøger vi den gamle realskole, det lokale bryghus, og spiser madpakken ved Skovlegepladsen midt på øen. I Sønderho møder vi lokale folk, smager en Bakskuld og lytter til Fanømusik, og på vej retur til færgen møde en ægte fanøkvinde.
-
Jacob og Søren … på Læsø
I serien ”Jacob og Søren på udflugt” tager vi denne gang til Læsø, landets mindste kommune med omkring 1800 fastboende, men en ø med vokseværk - den er nemlig vokset med 3 km2 til 118km2 på bare ca. 50 år. Læsø er bl.a. kendt for huse med tang tag - og for at bevare denne særegne kulturarv, sættes der ihærdigt ind på at lægge nye tangtage. Den lokale Tænger, viser os hvordan man gjorde det i gamle dage. Vi hører også historien om en sølvskat, der pludselig så dagens lys i 1982 og vi hører om det ældgamle saltsyderi. Det hele er krydret med Jacob og Sørens underfundige humør - også når det offentlige toilet skal anmeldes - og udflugtens højdepunkt, nemlig madpakken skal indtages.
-
Jacob og Søren … på Skarø
I serien ”Jacob og Søren på udflugt” er vi nu nået til Skarø, en lille ø i det sydfynske øhav. Skarø er knap 2 km2 og her er 30 fastboende. Sammen med vores lokale guide går vi til fods på Skarø, vi kommer op forbi kirken, som har en enestående udsigt og vi møder hyrdehunden, der hyrder på får og gæs. På Café Sommersild er Gitte i gang med at gøre klar til dagens gæster og vi smager på Skarø Is, en is med naturlige og lokale ingredienser. Se med når vi tager på udflugt med Jacob og Søren - en udflugt der er præget af de 2 gæve Vestjyders underfundige humor.
-
Jacob og Søren … på Drejø
Jacob og Søren er på udflugt i det sydfynske øhav til øerne Skarø og Drejø. Første stop var på Skarø (del 1:2) og nu skal vi videre til Drejø (2:2). Drejø er med sine 4,26 km2 ca. dobbelt så stor som Skarø, her er omkring 70 fastboende. Vores lokale guide kører os rundt på øen på en traktor, hvor vi kommer forbi kirken, der har en helt speciel historie. Vi hører om dengang det meste af Drejø by blev lagt i aske, og vi kigger forbi Elmegården, som er ren Morten Koch idyl. Følg med Jacob og Søren på ladet af en traktor rundt på Drejø.
-
Jacob og Søren … på Fejø
Jacob og Søren er på udflugt til Fejø, øen der ligger i øhavet nord for Lolland og er kendt som frugternes ø. Sammen med Minna og Lene tager vi rundt på øen, hvor vi skal høre om vinproduktion, vi kommer forbi Fejø Kirke, op i Fejø Mølle, ind til Dybvig Havn og ikke mindst ind på én af de mange frugtplantager. Undervejs bliver vi underholdt med morsomme historier, anekdoter, og sang i frugtplantagen, Lene har nemlig, sammen med Heidi, skrevet en lokal sang, der handler om æbler og pærer. Følg med Jacob og Søren - på udflugt. Det er ikke kedeligt!
-
Jacob og Søren … på Fanø Første udflugt går til Fanø, hvor Ragnhild viser rundt på øen. I Nordby besøger vi den gamle realskole, det lokale bryghus, og spiser madpakken ved Skovlegepladsen midt på øen. I Sønderho møder vi lokale folk, smager en Bakskuld og lytter til Fanømusik, og på vej retur til færgen møde en ægte fanøkvinde.
-
Jacob og Søren … på Læsø I serien ”Jacob og Søren på udflugt” tager vi denne gang til Læsø, landets mindste kommune med omkring 1800 fastboende, men en ø med vokseværk - den er nemlig vokset med 3 km2 til 118km2 på bare ca. 50 år. Læsø er bl.a. kendt for huse med tang tag - og for at bevare denne særegne kulturarv, sættes der ihærdigt ind på at lægge nye tangtage. Den lokale Tænger, viser os hvordan man gjorde det i gamle dage. Vi hører også historien om en sølvskat, der pludselig så dagens lys i 1982 og vi hører om det ældgamle saltsyderi. Det hele er krydret med Jacob og Sørens underfundige humør - også når det offentlige toilet skal anmeldes - og udflugtens højdepunkt, nemlig madpakken skal indtages.
-
Jacob og Søren … på Skarø I serien ”Jacob og Søren på udflugt” er vi nu nået til Skarø, en lille ø i det sydfynske øhav. Skarø er knap 2 km2 og her er 30 fastboende. Sammen med vores lokale guide går vi til fods på Skarø, vi kommer op forbi kirken, som har en enestående udsigt og vi møder hyrdehunden, der hyrder på får og gæs. På Café Sommersild er Gitte i gang med at gøre klar til dagens gæster og vi smager på Skarø Is, en is med naturlige og lokale ingredienser. Se med når vi tager på udflugt med Jacob og Søren - en udflugt der er præget af de 2 gæve Vestjyders underfundige humor.
-
Jacob og Søren … på Drejø Jacob og Søren er på udflugt i det sydfynske øhav til øerne Skarø og Drejø. Første stop var på Skarø (del 1:2) og nu skal vi videre til Drejø (2:2). Drejø er med sine 4,26 km2 ca. dobbelt så stor som Skarø, her er omkring 70 fastboende. Vores lokale guide kører os rundt på øen på en traktor, hvor vi kommer forbi kirken, der har en helt speciel historie. Vi hører om dengang det meste af Drejø by blev lagt i aske, og vi kigger forbi Elmegården, som er ren Morten Koch idyl. Følg med Jacob og Søren på ladet af en traktor rundt på Drejø.
-
Jacob og Søren … på Fejø Jacob og Søren er på udflugt til Fejø, øen der ligger i øhavet nord for Lolland og er kendt som frugternes ø. Sammen med Minna og Lene tager vi rundt på øen, hvor vi skal høre om vinproduktion, vi kommer forbi Fejø Kirke, op i Fejø Mølle, ind til Dybvig Havn og ikke mindst ind på én af de mange frugtplantager. Undervejs bliver vi underholdt med morsomme historier, anekdoter, og sang i frugtplantagen, Lene har nemlig, sammen med Heidi, skrevet en lokal sang, der handler om æbler og pærer. Følg med Jacob og Søren - på udflugt. Det er ikke kedeligt!