Et kig ind … er programmer, hvor vi besøger folk der beskæftiger sig med noget helt unikt,
hvad enten der er kunst, kaffe, krims krams eller noget helt andet
Klik på billederne – nedenfor – for at se en omtale og de første par minutter af programmet … hele programmet kan ses på dk4.dk – eller kan streames på dk4.tv
-
Steffen Harder Kunstneren Steffen Harder er idéernes konge - det er nemlig selve idéen, der optager ham - og idéer har han mange af - og i mange forskellige kunstgenre, og - de MÅ og skal realiseres siger Steffen - og det kræver rum og plads - derfor elsker han sit atelier - her kan han eksperimentere med utallige idéer - Kig med indenfor og hør Steffen fortælle om sit liv, om en smuk barndom, om en uddannelse som frisør og om at tage cyklen på en dannelsesrejse til Venedig
-
Thy Whisky … Meget mere Thy ... Thy Whisky
På slægtsgården Gyrup - med Nationalpark Thy som nabo - er der blevet drevet landbrug i omkring 300 år. Og det er - vel og mærket - landbrug på den helt traditionelle måde - hvor der pløjes og harves - der såes og høstes og køerne malkes - og sådan er det stadig - meeen i 2010 får Nicolaj - som er 7. generation på gården - en idé. Hvorfor ikke producere whisky af det korn der dyrkes? Som tænkt så gjort - og han overrasker resten af familien med resultatet - ja endda så meget at 2 døtre der er godt i gang med deres eget liv - langt væk fra Thy - fatter en interesse. Sammen med deres 2 mænd - som begge er født øst for Storebælt - flytter de fra København - hjem til Thy i 2016 og i dag producerer de dansk whisky i verdensklasse
-
Kirsten Kjær Museet Meget mere Thy ... Kirsten Kjær Museet
Vi er i Thy - vi er på Kirsten Kjær Museet - et privatejet museum som blev stiftet i 1981 af 2 legendariske mænd - nemlig Kirstens halv-nevø Harald Fuglsang og dennes mand, John Anderson. Vi fortæller om baggrunden for at netop de to mænd - som begge er uddannede læger - etablerer museet - og hvordan de med nøjsomhed - og ikke mindst genbrugsmaterialer - har udviklet et beskedent landsted - til et arkitektonisk forunderligt kunstmuseum - med bygninger der pga knopskydninger nærmest er en labyrint. Vi skal høre historien om Kirstens farverige liv - om at føle sig anderledes - om at være kontroversiel og trodse tidens normer ved at lade sig skille og hellige sig malerkunsten. Se med på tv-kanalen dk4 - når vi sender: Meget mere Thy ... Kirsten Kjær Museet Udsendelsen kan også streames på www.dk4.tv
-
Kongen af Krims Krams … Finn Torslow, samler på Krims Krams, så mange, at folk, der gennem tiden kom på besøg, sagde ”Dit hjem ligner et museum” - ”Så må det blive et museum” siger Finn og da han er manden, hvor der ikke er langt fra idé til handling - så har han i dag åbnet et kongeligt museum. Det kongelige, fordi i de mange rum - er det gennemgående tema - netop det kongelige, heriblandt nu afdøde Prins Henriks pladesamling - en samling på omkring 900 vinylplader. Når Finn i dag åbner sit private hjem, som et kongeligt museum - så er hovedformålet, at han gerne vil fortælle om sit liv. “For - som han siger - jeg har brugt et helt liv, ikke bare på at samle Krims Krams, men også på at opleve - og mine oplevelser er så unikke, at dem vil jeg gerne fortælle om - i kongelige omgivelser"
-
Helge Engelbrecht … … Musikgalleriet, Mariehaven & Musikhotellet
Som alle gode eventyrer starter dette også med "Der var engang" - For der var nemlig engang da en helt almindelig lille by i Vestjylland forvandlede sig til et landskendt musikcentrum - til det sted hvor sangere og musikkere fra det ganske land valfarter til hele sommeren, for at optræde på den store åbne scene - og være en del af Sommersang i Mariehaven - i Ansager. Højdepunkter som er med til at bringe byens borgere og gæster fra hele landet sammen i musikkens ånd I dette lille portræt hører vi om manden bag det hele, Helge Engelbrecht, om hans nyeste tiltag - et musikhotel og en vingård i lillebyen Ansager i det vestjyske. Han er en mand der er sprængfyldt med idéer og da det ligger ham meget på sinde at gøre en indsats for at bevare lokalsamfundet - må han nødvendigvis gå i gang med dette hotelprojekt. Vi er med til receptionen, hører lidt om tanker inden tiden og om hvad familien siger til projektet - vi spørger også nogen af de nærmeste om hvem er Helge Engelbrecht. Og så er vi selvfølgelig også med når det 11 mands store orkester spiller ved aftenens koncert "Absolut Ansager" en hyldest til Ansager by
-
Mariehaven ... i levende live Et Corona-år i Mariehaven - set i bakspejlet. Et tv-portræt, hvor Helge Engelbrecht fortæller om, hvordan Mariehaven - der har haft det hårdt under Corona-nedlukningen - alligevel klarede sig gennem et år, hvor alle udsolgte koncerter måtte aflyses. Han fortæller om, den store opbakning han har mødt fra hjembyen Ansager. Da byen kunne se at nedlukningen af Danmark gjorde det svært - for det populære koncertsted at overleve - ja så blev der afholdt borgermøder, hvor der blev taget initiativ til salg af Folkeaktier og der blev etableret en støttegruppe. Et hyggeligt portræt - fyldt med musik.
-
Claus Bonderup … … - Arkitekten, designeren og professoren
Som barn holder han meget af at være på ferie ved bedstefaren i Blokhus, hvor han bygger sandslotte ved stranden. Disse barndomsoplevelser - bliver oplevelser der får så stor betydning for ham - at hans livsbane meget tidlig står klar - han vil være arkitekt. Det bliver han - og siden har han da også sat sit fingeraftryk mange steder i verden. Det har været projekter fra - det vel nok mest prestigefyldte værk - et arktisk museum i Rovaniemi i Lapland - til sit eget verdensberømte sommerhus i Klitterne ved Blokhus. Han har haft travlt, været meget dygtig og flittig - som han selv siger - i portrættet vi nu skal se om ham. Han har arbejdet over det meste af verden - Brasilien, Alaska, Egypten, Kuwait, Schweiz - bare for at nævne nogen af stederne. Og siden 1990'erne har han sammen med sin nu afdøde hustru, maleren Anne Just, etableret Haven i Hune.
-
Haven i Hune Claus Bonderup - Arkitektens hjem og have i Hune
Sand og sand og sand - mikset med rigelige mængder af blæst - "Det kan umuligt lade sige gøre at etablere en have her" - sagde man - men ikke desto mindre er "Haven i Hune" en realitet. Arkitekten Claus Bonderup har sammen med hustruen - den nu afdøde maler, Anne Just - skabt et lille paradis i Hune tæt på Vesterhavet. Det gjorde de - dels af kærlighed til hinanden, dels af kærlighed til stedet og til havet - og også lidt i protest mod alt det turist gøgl der i 80'erne og 90'erne var kommet til Blokhus Claus fortæller her i et portræt - om de tanker og det arbejde der har ligget bag Haven i Hune - om det liv han får sammen med Anne Just, den farverige maler, som han først gifter sig med da han var tæt på 50. Han fortæller om deres forskellighed - om sideløbende at bygge sin vel nok største arkitekt succes, et Arktisk museum i Lapland - og om at tegne sit private hus i den etablerede have, sådan at det ser ud som om det har ligget der altid.
-
Karen Blixen Museum ... … Rungstelund
Karen Blixen museet Rungstedlund er et museum - der er gjort så levende som muligt - simpelthen fordi det var noget af det Karen Blixen ønskede - hun kunne nemlig ikke lide museer. Det er et museum - et forfatterhjem - der er indrettet præcist som da Karen Blixen boede og levede her. Her står den skrivemaskine som hun har skrevet alle sine verdensberømte historier på - her er stolen som Denys Finch Hatton har siddet i, når han besøgte Karen Blixen på farmen i Afrika, her er rejsegrammofonen som de havde med på safariture - og så er her friske blomster overalt - Karen Blixen elskede blomster. Se med når vi kigger indenfor i forfatter hjemmet og hør om den grønne stue, om Ewalds stue, om Babettes Gæstebud, om gardinerne der skulle draperes ud på gulvet - og om Karen Blixens liv og hverdag i Rungsted.
-
De tossedes vinhandlere … Jess er 6 år, da han bliver slæbt med - på en motorcykel - til forskellige vingårde rundt om i Europa - Mads starter sin vinkarriere, da han er 11 - Per har altid haft stor passion for vin og sammen med Lotte udgør de nogle - ikke helt almindelige - vinhandlere i Skanderborg. Vinbranchen er ofte kendt for at være en branche med meget snobberi - men for alle 3 handler det mere om ærlighed og kærlighed - og så handler det - lige som i mange andre brancher - om Story Telling - om at kunne fortælle en sjov historie f.eks. om vinbonden - eller om hvilke badebukser mænd bruger ude i verden - for det skal være sjovt - både for os og for dem der kommer ind i butikken - siger de alle samstemmende
-
Stillers Coffee i Aarhus Et kig ind --- på kaffebaren Stillers Coffee i Aarhus
Vi drikker mere kaffe end nogensinde før - vel og mærket god kaffe. Men kaffe er ikke bare kaffe, for udover selve kaffebønnen, hvorfra den kommer og hvordan den er dyrket - så handler det også om de noter der er i kaffen og ikke mindst hvordan den ristes og brygges. For Søren Stiller er netop kaffen blevet den store passion - det fortæller han om i denne udsendelse, ligesom vi skal høre lidt om kaffens historie - om hans rejse ud til kaffefarmerne og om at selvom fritiden er sparsom, så er der også tid til at dyrke jitsu på højt plan.
-
Vi mindes Kim Larsen Det startede da Knud Christensen ”Flamingo-Knud” købte værtshus og spillested i Holstebro, her lærte han Kim Larsen at kende. Kim kunne lide at komme her - han kaldte Knud for "Den flinke mand" - så da Knud fyldte 40, spillede han en gratis koncert for Knud og hans 70 gæster. Knud kender også Lars Hansen, bedre kendt som ”Nålen” og “Nålen" har turneret landet rundt, sammen med Kim Larsen og været hans nabo i over 30 år. ”Flamingo-Knud” og ”Nålen” bliver derfor enige om at lave et mindearrangement på Knuds fødselsdag til ære for Kim Larsen. Vi er med når de 2 fortæller åbent om de utallige mange oplevelser de har haft sammen med Kim Larsen. Vi hører også historien om Flamingo Naturpark - den 60 hektar store offentlige have som blev etableret pga. ulykkelig kærlighed og en manglende byggetilladelse.
-
Flamingo Naturpark … … haven der aldrig sover
Ingen som Flamingo Knud (f.1952) kan fortælle historien fra 30 års forvandling af et sandet vildnis til en 60.000 m2 park – en historie der rummer kærlighed til naturen og en medfødt evne og en stærk vilje til at løse opgaver efterhånden som de opstår, for dermed at opnå et utroligt smukt resultat. Selv siger han – og med rette – det er “En underafdeling af Paradis”
Vi er med på en rundvisning – og overalt fortæller Knud en morsom historie, knyttet til de uendelige mange oaser – til granithøjene – grillpladsen bygget pga ulykkelig kærlighed – ønskebrønden som plaseret præcis på det sted hvor Kim Larsen spillede til en privat koncert – pavillonen, der bare skulle have en shelter – hestestutteriet der er ændret til et museum og meget meget mere.
Og selvom det har været hårdt arbejde, stopper det ikke her, for Knud er nemlig igen gået i gang med et nyt kæmpeprojekt, han vil udvide området med et ferieparadis, et areal på omkring 36.000m2 – en oase med grøn turisme – så sammenlagt vil næsten 100.000m2 af den vestjyske muld være forvandlet til et – på alle måder – grønt paradis.
-
Peter Vesth … Veras Vinterven - Veras Vinterven - historien bag (2:2)
I Vesth-Huset i Sorø møder vi Peter Vesth - Veras Vinterven. Her fortæller han i et lille miniportræt historien bag Veras Vinterven - en sang som han skrev helt tilbage i 1970, og en sang som han i første omgang ikke havde store forventninger til, men som skulle vise sig at blive en kæmpe succes. Han fortæller endvidere om barndommen og ungdommen i København - om tiden på Bornholm og om baggrunden/budskaberne i de efterfølgende mange tekster han siden har skrevet. Vi får også et lille kig op i det musikmuseum han har indrettet på 1. salen i Vesth-Huset i Sorø.
-
Peter Vesth - Ved juletid - (1:2) ved juletid
Vesth-Huset er et spillested i Sorø som er etableret af sangeren, sangskriveren og troubadouren Peter Vesth. At få eget spillested har været en drøm for Peter Vesth, som han realiserede tilbage i 2011. På den lille hyggelige scene optræder året igennem en lang række kendte danske musikere indenfor folk-, country- og dansktop genren. Og - så er her jul året rundt. Peter fortæller i dette musikalske miniportræt om sig selv og hvorfor julen betyder så meget.