… du vil modtage en mail om ugen – og er dermed med til at minimere berøringsangsten – den som vi er mange der kender, når vi hører om en der har fået diagnosen, “Uhelbredelig kræft”.
Jeg er en af dem der fik beskeden den 12. september 2023 – men lever videre – jobber videre – hver eneste dag – nu bare med den viden om at min tid på denne jord – sandsynligvis er kortere end den måske ellers ville have været.
Mine børn, min familie, mine venner, mine naboer og mine kolleger – ja alle jeg kender – er alle med til at hverdagen leves – så almindelig som mulig. Sygdommen bliver ikke fortrængt – det skal kalenderen med de mange aftaler på Skejby nok sørge for, hvad enten det er kemoterapi, blodprøver, scanninger og samtaler eller akut indlæggelser pga feber eller andet – men derindimellem er der almindelige hverdage – og – dem er der heldigvis flest af. For mig er det vigtigt, at de dage er så almindelige og så gode og så positive som overhovedet muligt – alt andet ville være spild af god tid.
Det vil glæde mig hvis du vil følge med – og måske kan bruge noget af det – hvis du eller en af dine rammes – når jeg gennem dette ugentlige indlæg – sætter ord på mine ups and downs.
På forhånd TAK 🙏