Uge 03 … Heldigvis …

… ja – heldigvis er det kun hver 14. dag at jeg skal sidde 4-6 timer i kemostolen – ikke fordi det ik’ er hyggeligt – når nu det skal være – for det er det. Man kommer i snak med mange forskellige søde mennesker – og ikke mindst – et meget nærværende, opmærksomt og lyttende personale. Når man så endelig kan tage hjem – og lade sofaen hoppe op på ryggen – handler det om ikke at gå forbi et spejl – simpelthen for at undgå at komme til at se på den bleggule Halloween melon – mit ansigt har forvandlet sig til – over bare 6 timer.

Senere opdager – eller rettere sagt – mærker jeg at tårer triller ned ad kinden – tårer over al den skønne musik i X-Factor – jo jo, indrømmer at jeg er X-Factor seer – og tårer der blander sig med de ‘syndformig’ tårer – bare fordi jeg ligger og har følelsen af, at jeg er godt og grundigt kørt over af en damptrommel. Jeg ved ganske vist ikke, hvordan det reelt føles – men jeg tænker man må føle sig temmelig flad.

Det er virkelig så meget en øv dag, hvor bare det, at rejse sig fra sofaen – næsten er en umulighed. Den eneste trøst er, at i morgen er det bedre – OG – så holder det jo altså canceren nede 🙏 OG med den tanke – er det meget nemmere at klare denne ØV-dag

Med dette ultra korte skriv – ønsker jeg alle må få en skøn og lidt lunere uge.

Hop videre til ugens programoversigt

FOTO-UGE-BOGEN:

6. Januar
… en herlig gåtur, hvor sneen næsten er væk og et hjerte dukke frem

8. januar 2025
… efter en ret våd og kold vandretur – er det godt at komme hjem – lægge noget smør i gryden, opdage et hjerte – inden grønkålen kommes i. Et tegn?