“Skal vi ikke tage på date med Otto?” slynger min kollega ud, fredag formiddag og jeg er naturligvis frisk.
Over middag kører vi forbi mig for at hente varmt tøj og et kamera. Vi triller mod Nordjylland med kurs mod Blokhus. Provianterer kaffe og sandwich på vejen. Vindmøllerne – som der heldigvis er mange af – drøner rundt i højt tempo – ihvertfald dem der gang i, for faktisk er der utrolig mange, som bare står stille. Underligt – hvorfor? Ganske vist har ingen af os nogen som helst viden om den branche – men burde de ikke alle køre på sådan en dag, hvor der er varslet storm?
Never mind. Blæsevejr er der – ja – men heller ikke mere end det, faktisk er vi måske lidt undrende – lidt skuffede – på hele turen op. “Nordjyllands politi fraråder al udkørsel” dukker der op i headlines på Phonen – og da vi når “Nordenfjords” kan vi konstatere at mange har lyttet til det. Biler – er der ikke mange af – men hvorfor forstår vi ikke helt – sååå voldsomt, blæser det jo altså heller ikke. Okay, vindstødene kan godt mærkes i bilen, så vi kører forsigtigt – stærkt beordret af vores familier.
Når vi nu har sat hinanden op på til et vejrdrama – af den mere spektakulære slags – fortsætter skuffelsen lidt da vi kører ned på stranden ved Blokhus – vel er vandet tættere på klitterne end det plejer, og vel er der en pæn stiv kuling – men så er det heller ikke værre. Nu er vi jo begge født vestjyder – så det der med en stiv kuling fra vest – det skulle vi mene, vi kender. Det, der måske er mest skræmmende er havskummet – fyldt med PFAS – det fyger rundt i luften som et bedre snevejr. Men ingen store bølger.
Pludselig går det op for os – i Blokhus er der ingen moler – så der er jo ingen steder at en bølge kan blive knækket og rejse sig som en hvid tornado. “Er der ikke en mole i Løkken?” spørger vi hinanden og bliver enige om at vende bilen og tage længere mod nord. Det kan vi lige nå, inden det bliver for mørkt. Vi kører gennem Løkken – her er alt stille – nærmest intet liv. Et godt stykke fra nedkørslen til stranden holder én af vores kolleger – nemlig DR tv – så vi fortsætter naturligvis helt ned til vandet – vi er nemlig seje – vi fra DK4.
Det skulle vise sig at nu kommer vi til at opleve lidt drama – havskummet, er så massivt at bilen straks bliver pakket ind i skum – og det var næsten en umulighed at åbne dørene. Men ud kommer vi – og pakket godt ind og med tætsluttende støvler – mine, ja , men ikke Camillas, hendes bliver fyldt op med vand – bevæger vi os ud og op på en lille mole – heldigvis med et gitter hele vejen rundt – hvilket vi var meget taknemmelige for – den måtte vi nemlig klynge os til. Lidt billeder får vi fanget – ja – men det er mega svært – vi må støtte hinanden for bare at stå lidt stille. Det var vildt – og vildt sjovt.
Vi bevæger os tilbage til havnebygningerne – hvor et par unge mennesker spørger “Kan man godt stå fast derude?” Vi smiler til dem – “Jo – men I skal ‘eddermame’ holde godt fast”. De gør forsøget.
Sådan er mit job – også 🙂
Ny program premiere: “Salt-eventyret i Blokhus”
Og a pro pro Blokhus – så lavede vi optagelser sidst på sommeren 22 – i et noget andet vejr – til et program om Blokhus Salt. Det har jeg endelig fået klippet færdigt og har altså premiere på fredag 😉
Om programmet:
Han stod af ræset – nu er han glad
Rundt om i Danmark udspiller der sig et hav af solstrålehistorier – historier som er små eventyr i hverdagen og historier som vi ikke umiddelbart hører om. Det gør vi noget ved i dette program – vi skal nemlig høre om hvordan en glemt gryde med kogende havvand bliver starten på et rigtigt eventyr.
Det er et eventyr – der udspiller sig i Blokhus – og i hovedrollen har vi Bo. Et par gange om ugen kører Bo på stranden – iført et par waders, går han ud i vandet – fylder 2 spande med havvand – tømmer dem i en tank, der står på traileren – en tank der kan rumme op til 1 tons vand – kører hjem med den fyldte tank og ca 4-5 uger senere har han fremtryllet omkring 30 kg salt – salt af den allerfineste slags, og produceret på den mest miljøvenlige måde.
Bo kunne godt være en moderne udgave af Georg Gearløs – han er hårdtarbejdende og han opfinder og konstruerer alt – lige fra hvordan vandet bliver ledt fra tanken i traileren, gennem lange rørsystemer, ned i en stor opbevaringstank og til et komplet solvarmeanlæg, der sørger for fordampningen af havvandet i de over 60 pander.
Han stod af ræset – nu er han glad – han manglede glæden i arbejdet, havde for mange besværlige kunder – men i dag er han omgivet af glade gæster – og solen skinner
FOTO-UGE-BOGEN:
0 Kommentarer