Ukraines befolkning flygter fra krigen – og mange af dem til fods – ud på en vandretur – en vandretur som de har ikke selv bedt om – eller ønsket – de er simpelthen tvunget afsted – tvunget afsted bare for at overleve. De har ikke haft muligheden for selv at vælge – det har vi.
Jeg vandrer – fordi jeg elsker at vandre – og det er der flere og flere der gør – men ikke alle – “Det må man kunne få piller imod” siger min kollega, når jeg fortæller om mine vandreture – og vi griner begge – men nu er hun flyttet ud på landet – langt ud – derud, hvor man kan høre fuglene synge og naturen nærmest trækker een ud at gå – “Så bare vent” siger jeg
Og nu har hun tilmed også fået hund – jo jo – det at vandre – det smitter 🙂
Og der er jo et hav – ja – oceaner – af grunde til at det er en rigtig god idé – at begynde at vandre – det er der skrevet rigtig mange bøger om – men det vigtigste for mig er, hvad vandring gør ved mig. Det jeg oplever, når jeg vandrer – med løftet hovedet – hilser på folk jeg går forbi – fanger solen – eller regnen – eller blæsten – i ansigtet – det er at det giver mig energi – OG – et bedre humør. Mundvigene ryger nemlig helt automatisk med op – når man kigger op og ud, og man smiler til folk man går forbi – og folk smiler igen – ja så er det så at sige umuligt at være i dårligt humør.
Det skal da lige være – når jeg lige kommer til at tænke på krigen – den raser voldsom derude – og flere og flere – inkl. folk fra egen lejr – flygter. Hvordan, hvornår skal det mon ende?
Vi sænker temperaturen i hele huset en grad, det betyder at når/hvis vi alle i Europa gør det – så kan vi undgå at købe gas af Putin, skriver det internationale energiagentur – så det gør vi – gør du?
Læs mere – se billeder – fra mine gåture i FOTO-UGE-BOGEN længere nede:
OG aprospros vandring – så starter denne uges tv med et gensyn af vandreture på Harrild Hede – rundt i Rebild Bakker Ruten – rundt i Havreballeskoven – del 3 af en vandretur i Vildmarken i Thy og ikke mindst en tur på Panoramaruten ved Mariager Fjord
Foto-uge-bogen:
I dag er det dog en grå og lidt kedelig dag – men et enkelt foto skal jeg have taget – det hører ligesom med til mine gåture. Funderer lidt over mangt og meget – på broen – over Aarhus Å – kigger efter et motiv – men her er intet nyt. Opdager så pludselig at spejlingerne i vandet er ret spændende – og når jeg skruer lidt op for farverne – ja så forsvinder det grå vejr 🙂
Det er bl.a. det – gåturene kan.
Og – ja – billeder må jeg altså tage – på alle – som i alle – mine gåture, også selvom det næsten altid er de samme strækninger jeg går – men det er faktisk med til at sætte kreativiteten i gang – finde nye vinkler – eller finde små detaljer som f.eks. macro af en ny udsprungen blomst – eller – ja – You name’it – og forresten – selv solnedgange – som er mit yndede motiv – er aldrig ens.
Den ene dag skinner solen, lige fra det øjeblik den står op og uafbrudt til den går ned igen – og det har den allerede gjort mange dage i marts – mens andre dage står den op eller går ned i tåge. Noget som ingen har indflydelse på – men hvad vi har indflydelse på – det er – om vi vil se solen – også selvom den gemmer sig i tågen.
En gåtur langs Aarhus Å – i Botanisk have – forbi “The old Town” – og gennem Nordre Kirkegaard – i verdens mindste storby – så kan man kun være stolt over at bo og leve – her.
Morgensol i atelieret – en vandretur – på stranden – i skoven – weekend.
0 Kommentarer