Uge 12 … ikke en dødsdom

Uhelbredelig kræft – en kronisk sygdom,
… ikke en dødsdom. En overskrift jeg fandt i Magasinet Helse og en overskrift som jeg – selvsagt – er ret vild med. Det er en artikel der handler om at et stigende antal mennesker lever i dag med uhelbredelig kræft i mange flere år end tidligere prognoser forudsagde. Det skyldes ikke mindst de mange dygtige forskere ¹ og at der er en række små fremskridt på en lang række områder – skriver overlæge og faglig redaktør – Jens Oluf Bruun Pedersen, Kræftens Bekæmpelse – f.eks. så er diagnostikken, kirurgien og den medicinske behandling blevet bedre …

Det er artikler som denne,
… der kan være med til at lette mit humør – når det indimellem dykker, og – jo – det gør det – heldigvis ikke dybere end bl. a. en walk kan ændre det. Men det sker. Og det gør det f.eks. når jeg sidder ved middagsbordet og det svier ad pommern til, når jeg tager en mundfuld mad – og må sige at kemoen denne gang har været slem ved munden – ja, så triller en stille tåre ned ad kinden. Det værste er dog – at i det sekund får jeg noget så forfærdeligt ondt af mig selv, og det kan jeg ikke bruge til noget som helst. Heldigvis – i samme øjeblik – dukker ordene op: „Jamen det er jo sådan det er – og det kan jeg intet gøre ved – punktum.‟ Nu handler det ikke om at få medlidenhed, når jeg skriver dette. Tværtimod. Det handler om at fjerne ‚elefanten i rummet‛, at få tømt ud i mine tankedepoter og – ja – til tider tåredepoter.

Tårer er en underlig størrelse
… for de triller bestemt ikke kun når jeg er ked – faktisk tværtimod. De triller mest når jeg oplever, hvor fantastisk hjælpsomme mennesker er – når jeg oplever den store kærlighed og omsorg fra familien – at få nogle varme krammere, sådan nogle som virkelig kan mærkes – og ja – faktisk også bare det, at sidde et sekund i den første forårssol og bare nyde livet, nyde at alt og alle spirer og blomstrer omkring mig. Da skal ingen, af verdens største – og ‚ikke sympatiske‛ – mænd – spolere mit humør. Det skulle da lige være uroen og frygten for mine efterkommers fremtid.

Ønsker at alle må glædes over hver en lille blomst der har viljen til at ville

Hop videre til ugens programoversigt