ja overspringshandlinger

… mon ikke vi er mange der kender til det begreb? Jeg gør ihverfald – for – nu hvor mink-programmerne skal klippes – må jeg indrømme der været en del af disse herlige overspringshandlinger i ugens løb – ja jeg mener – herlige – for de er jo trods alt med til, at alt andet bliver gjort – bare ikke lige præcis det der skal gøres.

Det korte og det lange er

… at det går sååå laaaangsomt fremad i redigeringsrummet – men det går fremad. Nu tegner der sig også en form – en vinkel – og det er netop den del af processen, der tager længst tid for mig at få 100% på plads – det er også den vigtigste.

Jeg sidder med

… så mange timers optagelser – med så mange interviews – så mange gode billeder – så alene dét, at få det klippet rent, navngivet og sorteret i “Brugbart” – “Super-brugbart” og “ikke brugbart” og så en hel masse derimellem – det tager tid.

Grunden er nu også

… altså hvis jeg skal retfærdiggøre tidsforbruget – nok mest overfor mig selv – ja så er det fordi at så mange andre programmer er i planlægningsfasen – dvs. interview spørgsmål, produktionsplan, bookning af udstyr osv skal på plads – OG – så er det jeg må sande at: Ting Tager Tid 🙂

Men det lysner

… ligesom dagene bliver lysere og længere – og pga sommertid – ja så er aftenerne nu også lysere. JEG ELSKER DET – OG vi må hellere nyde det – altså det med sommertid – for var der ikke noget med at det skulle slutte? Det mener jeg at huske – men ihvertfald har vi nu i 2022 igen igen igen stillet urene 1 time frem 🙂

I ugens tv

… vil jeg fremhæve – et program – som min nye kollega – Inger Støjberg – er vært på. Et program med titlen: “Hvor er du nu?” På onsdag den 30. marts kl. 18 er det Claus Jakobsen, Journalist og tidligere DR-Vært – min tidligere kollega og læremester – som er i stolen 🙂

FOTO UGE BOGEN:

Gåture alle ugens dage på nær lørdag – men til gengæld blev lørdagen brugt på at skære alle de sidste fliser i drivhuset til – iiihhh det føles godt at kunne sætte et flueben ✓

Jeg har det sådan, at hvis projekter ikke bliver færdige – helt færdige – når man er i gang med arbejdet – så tager den ene dag den anden og pludselig vænner man sig til at der mangler – i det her tilfælde – lidt fliser hele vejen rundt langs kanten i drivhuset – og alligevel ser jeg det – hver gang jeg er derude – og det kan let udløse en slags stress. Nu er det gjort – og det føles godt.

Ellers har ugen jo som nævnt budt på en del gåture – ture gennem såvel Botanisk have som Vennelystparken og overalt stråler foråret på alle mulige måder.

Har også taget et foto med af et diplom min datter Rikke har fået – et diplom for at være – “Årets Harlev-Boer”. En velfortjent anerkendelse “for en fantastisk indsats – til gavn for byen – en ægte ildsjæl, der formår at samle byen med smukke og kreative projekter.” står der på diplomet . Det glæder mit hjerte ❤️
Ligesom vores cafémøde er guld – et par timers luksus, hvor vi – over en utrolig lækker Brunch – på Cross Café – hygger, snakker, om mangt og meget ❤️

OG når vi nu er ved familien – så er det da også ret fantastisk at min gamle mor – der fylder 90 om en måned – og hendes Verner – kommer dumpende – med de skønneste påskeliljer.

Jeg er heldig – og solen skinner 🌞

Kategorier: tv-ugen …

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.