Uge 13 … Tiden – er pist væk

14 dage – ja 14 dage går der mellem hver kemobehandling – og 14 dage svarer vel til 14 dage, det må være indiskutabelt. For nogen vil det være uendelig lang tid – men for mig – er 14 dage pist væk. Når jeg tjekker ind til kemobehandling på Skejby – synes jeg jeg lige har været her. Skræmmende, ja – men fordelen er heldigvis – at jeg er jo så også er blevet 14 dage ældre – og det er fedt. Godt nok var det ikke sådan jeg tænkte – før diagnosen – men sådan tænker jeg nu.
Kommer så også til at tænke på vægten – det var bestemt et punkt, hvor jeg tidligere skulle passe på hvad og hvor meget jeg fyldte i munden – det skal jeg ikke mere – tværtimod skal jeg spise og spise for at holde vægten stabil.
OG – håret – ja her tør jeg slet ikke tænke på hvor meget tid jeg tidligere har brugt på det – det er også slut i dag. På med parykken – og det kører. Times Change.

Ugens kemobehandling – nr. 39 – forløber som den plejer og alligevel ikke helt – fordi jeg vælger at denne gang skal den håndteres lidt anderledes. Sofaen – som plejer at hoppe op på ryggen af mig – får besked på at blive stående – jeg beslutter mig nemlig for at modarbejde trætheden – ved at arbejde mig ud af den. Som tænkt så gjort.
Traileren bliver fyldt med haveaffald – og vi kører på genbrugspladsen. Handler ind til aften og kokkererer en skøn fredags menu – og spiser bogstaveligt talt kvalmen væk. Det lykkes.

Den efterfølgende nattesøvn bliver formidabel, også selvom min kemo-pumpe-ven gør mig følgeskab. Retfærdigvis må jeg dog sige at vi to har vænnet os til hinanden – alt det hyr og bøvlen rundt med ledninger osv. som jeg havde i starten – det er heldigvis væk.

På Kemodag 2 – kan trætheden/kvalmen meget lettere ignoreres – nattesøvnen har virkelig gjort mirakler – og – ansigtskuløren er vendt tilbage til normale tilstande. ‚Pumpen‛ hænger godt nok i en lille bæltetaske og følger mig troligt – men uden scener – også på mine gåture.
Men hvad jeg savner i disse 3 dage er en ordentlig krammer. Nålen der går ind i den port der er opereret ind ved brystet – skal nok sørge for at holde et – ellers ønsket – kram på afstand.

Når sygeplejersken kommer på 3. dag og fjerner pumpen – så må jeg dog sige at livet trods alt er noget lettere – uden pumpen.

Ønsker solen må stråle på alle – som den stråler på coverfotoet.

Hop videre til ugens programoversigt