Uge 14 … Lægens svar …

Langfredag i påskeugen er for mange en laaang dag – men for mig var det mandag og tirsdag før påske. Lægen skulle nemlig vende tilbage med svar på MR scanningen.

Lægen ringer

“Hvordan har du det?” er det første han spørger mig om – selvom jeg efterhånden ved at det er det første læger/sygeplejersker altid spørger om – så sætter det alligevel mine alarmklokker i gang og får pulsen op på højeste gear – men heldigvis uden grund. Han siger “Vi kan ikke påvise at disse nervestød i benene – som kommer fra ryggen – har noget med kræften at gøre” “Er det så kemoen alene?” får jeg fremstammet og “Nej det er heller ikke kemoen” Kan næsten ikke tro jeg hører rigtigt – “men hvad er det så?”

Spinalstenose

Det viser sig at være Spinalstenose – og da han siger det – er min første reaktion “Nååhh ja – nu kan jeg da godt genkende symptomerne fra tidligere. Jeg blev nemlig opereret for Spinalstenose i sommeren 2011.” Dengang var det kun ‘snurren’ i mit venstre ben – og det kunne afhjælpes ved at holde benet skråt – som i interviewsituationen på billedet – eller stå/gå foroverbøjet i en 90 graders vinkel – præcist som vores nu afdøde Dronning Ingrid. En lille sidebemærkning er at i den periode havde vi intet støv på vores fodlister 😉

(Spinalstenose er en forsnævring i rygmarvskanalen der medfører snævre forhold for rygmarven eller rygmarvsnerverne i hals- eller lændehvirvelsøjlen) og som i mit tilfælde udløser disse stød i benene.

Jeg er glad. Det er en kæmpelettelse at det ikke havde noget med kræften at gøre.

Kemoterapi – og kun 12 dages pause

Påsken betød også for mig i år, at mine kemobehandlinger blev rykket frem til onsdag før påske – altså kun 12 dage siden sidste behandling. Det var jeg OK klar til – men bivirkningerne har til gengæld været noget mere voldsomme. Store smertefulde blæner i munden og på tungen. Diarré og træthed, ekstrem træthed – ja så meget at jeg vil næsten vove den påstand at jeg ikke tidligere har oplevet træthed. Bare det at løfte armene er en anstrengelse, at gå hen til den fuldautomatiske espressomaskine for at brygge en kop kaffe – er næsten uoverkommeligt.

‘Gammeldags’ forkølelse

OG – oveni i det – så begyndte tirsdag i sidste uge med – godt gammeldags “Ondt i halsen” – normalt kan jeg ret hurtigt få det væk ved at pakke mig ind i et stort uldtørklæde – meeen – ikke denne gang – det blev nemlig afløst ef en ‘ligeså gammeldags’ forkølelse – en forkølelse som – i skrivende stund – endnu ikke har forladt mig.

Immunforsvaret

Når en helt almindelig ‘gammeldags’ forkølelse rammer så hårdt, så er det jo fordi at kemoterapien går ind og påvirker knoglemarven og dermed kroppens immunforsvar, hvilket betyder, at kroppens modstandskraft overfor infektioner er nedsat. Det er også derfor man inden hver behandling skal have taget blodprøve – simpelthen for at se hvordan immunforsvaret har det – og mit har ligget meget stabilt på et super fint niveau. Alligevel blev jeg ramt.

Masser af lys forude

Til gengæld – når forkølelsen må opgive og jeg får energien tilbage – så vil det helt sikkert betyde at jeg får flere gode dage inden næste behandling- og det glæder jeg mig virkelig meget til. OG – som jeg hører vejrudsigten så vil vi opleve tocifrede temperaturer fra næste weekend – det får bestemt humøret til at stige endnu et par grader.