“Det kan I tro jeg gerne vil” var en af kommentarerne, vi – Aija og jeg – fik på vores rundtur på udvalgte adresser i Studstrup, da vi i går samlede ind til Kræftens Bekæmpelse. “Jeg er selv – lige nu – under udredningen for en kræftdiagnose” fortsatte vedkommende, “Så jeg er meget taknemlig for at I gider gå rundt – og bruge jeres tid på det.”
Og det er jo netop det – hver 3. dansker rammes af kræft og mon ikke vi alle kender en eller flere i vores netværk – der er eller har været gennem et kræftforløb? Heldigvis bliver forskerne bedre og bedre til at finde frem til nye behandlingsformer – så derfor mener jeg helt bestemt at vi skal have flere unge mennesker til at gå forsker vejen, så der måske kommer en dag, hvor helbredelse er muligt for alle typer kræftformer.
Kommentaren – ovenfor – var bare én – ud af rigtig mange skønne positive kommentarer – vi fik med på vores vej. Det var simpelthen en vanvittig god oplevelse …
… også selvom vi måtte starte lidt senere ud end planlagt. Kl 10:00 skulle sygeplejersken komme for at fjerne min kemopumpe – men den blev dog 10:45 inden hun kom – og det betød at vi var de sidste der fik hentet alt materiale til landsindsamlingen for Kræftens Bekæmpelse – det betød også at vi ikke nåede alle på vores rute – men alligevel lykkes det at indsamle knap 6.000,-
… og det er vi ret stolte over – og jeg er – ikke mindst – stolt over at Aija gad gå med rundt – det var virkelig – på alle måder – en god oplevelse.
Da vi kl 14.30 afleverede resultatet – ja da fik vi også meget fine roser fra teamet bag landsindsamlingen. Senere – da vi fandt ud af – at gennemsnittet pr. indsamling ligger typisk på 1.800 – ja, da blev vi endnu mere taknemlige. Vi konkluderede begge at det føles rigtigt godt at være med til at gøre en forskel.
Så kære alle jer – der har bidraget til denne indsamling – vi vil gerne – på egne og på Kræftens Bekæmpelses vegne – udtrykke vores kæmpe store TAK 🙏
… Mundhulen har været tæt på at være uudholdelig i denne uge – bløde lunkne kartofler, kogt fisk, halvkold suppe, yoghurt og lignende – har været det bedste jeg kunne liste ind i munden. Det Læs mere…
For adskillige år siden havde jeg en mindre diskussion med en god ven – om noget så “åndsvagt” som hvorvidt der kørte motorcykler på motorvejene. Jeg kunne ikke lige huske at have set nogen – Læs mere…
14 dage – ja 14 dage går der mellem hver kemobehandling – og 14 dage svarer vel til 14 dage, det må være indiskutabelt. For nogen vil det være uendelig lang tid – men for Læs mere…
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.
0 Kommentarer