Uge 15 … med kræften i bagagen.

Rejse til udlandet – ja – det er ikke noget man bare lige kan/gør når man er diagnosticeret med en kronisk sygdom som uhelbredelig kræft, ihverfald ikke, hvis man vil være sikker på at ens rejseforsikring dækker – hvis noget uventet skulle opstå. Det betyder at man skal have sine aftaler med forsikringsselskabet på plads.

Man skal også være opmærksom, hvis man er bærer af en indopereret ‘tryk injicerbar implanterbar veneport’ – det er den dims, som kemoen – bliver transporteret gennem og ind i kroppen – det betyder nemlig at man altid skal gå rundt med dokumentation, udskrevet af lægen – hvis man f.eks. skal scannes i en paskontrol. Og sådan en dims går jeg rundt med. Det er selvfølgelig ikke noget problem – når bare man husker dokumentation – hvis/når man skal udenlandsk.

At huske at leve …

Når det så er sagt – så er det altså også vigtigt at huske leve, mens man kan. OG – hvis det at kunne rejse ud i verden er vigtig, så må man – i det omfang man kan – gøre det. Jeg elsker at rejse og selvom jeg har oplevet en del ude i verden – stået på toppen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, vandret i Nepal til Everest BaseCamp, sejlet på Orinoco floden i Venezuela, vandret alene rundt i Shanghai – ja så er der mange mange flere steder jeg drømmer om at besøge. OG bliver min sygdom ved med at holde sig stabilt, hvem ved hvilke muligheder verden så har at byde på?

De skønneste traditioner …

Indtil videre blev lidt af min rejselyst tilfredsstillet – eller måske er det mere rigtigt at skrive – vækket igen – med en weekend med DSB – i – noget så eksotisk som – Hamburg.

^{… Billedet er taget ved Außenalster (“Ydre Alster”) en af to kunstige indsøer -indenfor Hamborgs bygrænse}

Da vi har en tradition – i vores familie – ja dem har vi jo egentligt mange af – men en af dem handler om at tage familiens kommende konfirmand – med på en weekendtur til Hamborg – og da det ikke tager længere tid at komme hjem fra Hamborg som fra København – ja så tænker jeg at det går. Og det gjorde det. Turen er en udflugt, hvor bare det at være sammen – bedsteforældre/børnebørn – er i fokus. Det har altid været helt vildt hyggeligt, underholdende og – ikke mindst for os – meget berigende. Det er en tradition vi gerne vil fastholde så længe vi kan.

Samvær med børnebørn …

For mig betyder denne lille udflugt vildt meget, og denne gang – uden tvivl – endnu mere. Det – at være alene sammen – med børnebørn – på en ret intens måde – vi bor på samme værelse og har kun et badeværelse – og de er jo i den mest krævende teenagealder – den mærker vi dog ikke ret meget til – det er fedt.

Vi lærer af hinanden og bidrager til underholdningen med hver vores forskelligartede humor. OG – at vi lige præcist i denne weekend også havde sommerligt vejr – vindstille, høj sol og 23˚ – og – at Hamburg er 300 km længere sydpå, altså tættere på varmen, hvilket betyder at træer er meget mere udsprungne end hjemme i Aarhus – ja – så var det næsten som at komme sydpå.

Mindeværdigt samvær …

Det blev en virkelig helt forrygende skøn weekend, med overværelse af Hamburg/Kaiserslautern fodboldkamp med 57.000 tilskuere – og jeg, som intet ved om bold – som et af de få mennesker overhovedet – og heller ikke interesserer mig for det – havde en vanvittig fed oplevelse. Den stemning man oplever ved sådan en kamp – den er ubeskrivelig.

Og så vandrede vi Hamborg tynd – lørdag 25.000 skridt – vi var på tøjindkøb i de fedeste shops, spiste middage så vi var ved at sprække, fik stylet/klippet hår og havde vi ikke fået et grineanfald ved tanken om mormor på løbehjul – eller en turkisfarvet scooter – så havde vi nok lejet et par. Det blev dog (heldigvis) kun ved tanken og transporten blev med S-bane og U-bane.

Jo mere vi lever …

Hamburg kan anbefales – ja – og – endnu mere det at være sammen – bedsteforælder og børnebørn – det er sååå meget GULD. Sidst – men ikke mindst – “Lev – mens du kan” – også med en uhelbredelig sygdom og jeg havde en weekend, hvor jeg totalt glemte min sygdom og jeg tror på – jo mere jeg lever – jo længere bliver livet.

Ønsker dig en skøn uge.