Ugens værste overskrift …
»Der er tanker, der er så afskyelige, at man må nægte at tænke dem til ende« skriver Politikken »Hændelser der er så bestialske, at man hverken magter eller ønsker at genfortælle dem« Sådan skriver en kollega om det ubarmhjertige skoleskyderi i Texas, der sent tirsdag aften dansk tid kostede 19 små børn i alderen 7 til 11 år og to voksne livet.
Jeg kan kun give min skrivende kollega ret – det er så grufuldt at ikke den vildeste ´Horror Movie´ kommer i nærheden og jeg spørger mig selv – hvad er det der sker i vores samtid? Livet er så kort, skrøbeligt og værdifuldt – og alligevel glemmer vi at vi skal passe på det, vi glemmer at det skal plejes og udvikles – ikke afvikles.
Måske netop på grund af denne rædselsfulde handling – har en lille bog om »Det skrøbelige liv« – en bog der er på vej af billedkunstneren Yrsa Dunvad – og en bog som jeg – lige præcis i denne uge – har haft den store glæde at redigere – sat mange tanker i gang. Tanker om det liv vi er så heldige at have fået – men som mange af os ikke er gode nok til at forvalte – hverken i forhold til os selv – eller i forhold til andre. Vi skal blive bedre til at se hvordan den anden har det, vi skal blive bedre til at lytte, til at være opmærksomme overfor hinanden og vi skal blive bedre til at være til stede – ja – være her – her og nu.
Det lille smil vi sender til folk, vi møder på vores vej – mon vi tænker over hvor vigtig det er? Det lille smil kan faktisk skabe mirakler – det lille smil kan forandre vores dag – det kan forandre dig og mig. OG – det forandrer os – den dag det går op for os, at det er venligheden – det er kærligheden – vi møder og pludselig kan vi se lysere på de opgaver vi alle har – undervejs i livet.
Kys det nu, det satans liv,
og grib det, fang det,
før det er forbi
… skrevet og sunget af Steffen Brandt
Min arbejds uge … ved redigeringsbordet
… handler lige nu om at få skåret mange timers optagelser – fra Vestjylland – ned til kun 2 programmer. Det handler om rigtig mange super gode snakke – med gode fortællere. Det er den del af redigeringsarbejdet vi kalder »Kill Your Darlings« – og det er den sværeste del – for selv efter at jeg har skåret væk med hård hånd – er der stadig lang vej endnu. Men – seerne ved naturligvis ikke hvad der er skåret fra – de kan kun forholde sig til det de ser – så det er jo altså bare at tage ordentligt fat i den store saks – og det gør jeg så.
FOTOUGE-DAGBOG:
Kristi Himmelfartsdag – og refleksioner
Det er Kristi Himmelfarts dag
… det er den 26. maj 2022. Det er fars dag – ja altså ikke fars dag, men min fars dag – han kunne nemlig være fyldt 98 år, hvis han ikke havde valgt at tage på sin sidste rejse for 25 år siden. Han gav op – til kræften – til en kræftform der begyndte som hudkræft – men som så spredte sig til flere steder på kroppen, for til sidst at gå ind og invaderer lymferne. Det betød at lægerne anbefalede at den ene arm blev amputeret. Det blev den. Samtidig blev en del af hans værdighed, hans sjæl – ja en del af min far, som far og som mand – også amputeret – og så gik det kun én vej.
Ikke mange dage er gået siden, hvor jeg ikke har tænkt på ham, på hans milde væsen og på hans evige smil på læben. Han var meget afholdt af alle og drev sit beskedne husmandssted med flid og kreativitet. Og han var typen der kunne få alt ud af intet, efter »Forhåndværenes søms principper« Hvor er jeg taknemlig for at han valgte mig til én af sine 4 børn. TAK.
Ugens vejr:
Sol mandag – ja – men så skiftede vejret til det stik modsatte tirsdag – det haglede – det er vildt – og vi er i slutningen af maj – klimakrise?
Ugens fotoleg:
… med terrassens blomster og grønne planter – og på en enkelt haveflise – dukkede der pludselig et ansigt op – et ansigt med et lille forsigtigt skævt smil – men et smil er det.
Ugens fødselsdag:
… en skøn uge – en uge som startede med Leifs 80 års fødselsdag – en fødselsdag som han ikke ønskede – der skulle gøres noget væsen ud af – heller ikke selvom det var et stort flot rundt tal. Det gav anledning til bare at hygge og tage den med ro – og det var nemt – for solen skinnede, omegnens gartner havde travlt med at levere buketter og skønne gæster dukkede op. Og det var gæster som kom – bare for at gratulere – og se – det er fedt – det varmer og glæder virkelig meget. Middagen nød vi på Restaurant SeaFood på Marselisborg Lystbådehavn – et af hans yndlingssteder. Godt nok havde jeg planlagt at vi skulle på Molskroen på Djursland – men mandag aften – er ikke ligefrem den aften, hvor man kan vælge og vrage blandt gourmet restauranter – de fleste holder nemlig lukket mandag og tirsdag.
0 Kommentarer