– svingende humør
– manglende energi
– træt som ind i …
– og med arme der var fyldt med bly – ja sådan føltes det
– og det er ØV – men nok mest psykisk.

En ond cirkel:

ØV – fordi – det bestemt ikke er min spidskompetence – altså det at være træt. Og speciel den træthed der går ind og rammer psyken – for på mig virker det bare på den måde, at jeg bliver endnu mere træt. Men ikke nok med det, for med trætheden følger også negative tanker om min sygdom. En ond cirkel som, som hvis ikke jeg får den brudt – ved at tvinge mig selv ud på en gåtur – let kan fortsætte. Men heldigvis har jeg styrken i mig til at bryde den – og det er jeg mega taknemlig for.

IKKE bare en floskel:

Det en gåtur gør ved mig – det er alt det som naturen kan gøre. Det er roen – det er fuglene – det er det skønne vilde blomsterhav – det er at vandre i en skov og kigge op i trækronerne – og – det er også det at få øje på en hjertesten – eller et firkløver. Det kan altsammen få mig til at smile og være taknemlig over – at kan opleve denne glæde.

Og glæden bliver endnu større når jeg så på gåturen får tilsendt fotos af lille Agnes – som med sine 1 1/2 måned – er vores nyeste familiemedlem – hold så da op, hvor det får glædes- og lykketårer til at trille i en lind strøm. Det får mig til at føle at være det mest priviligerede menneske. OG – pudsigt nok – så forsvinder også den lille smerte jeg oplevede omkring bugspytkirtlen.


Booste immunsystemet

Når alt dette er sagt – så har jeg alligevel også lært – siden jeg fik diagnosen – at jeg skal lytte til kroppen – acceptere trætheden og skrue lidt ned for tempoet. Det er nemlig en helt naturlig reaktion lige efter en omgang kemo. Kemoen banker immunsystemet godt og grundigt ned – med træthed som følge – og derfor skal kroppen have mere hvile. På et tidspunkt søgte jeg lidt på nettet om man kunne booste immunsystemet – fandt dette i et indlæg på dr.dk – hvor konklusion var, at det kan man ikke – men … “Tilstrækkelig med søvn og regelmæssig motion er godt for mange af kroppens funktioner, og de styrker også immunsystemet.” Det fortæller jo også at en gåtur, ikke bare er for mit velbefindende – men absolut også godt for netop – immunsystemet

Holder du vægten?

Under kemobehandling går læger meget op i vægten. Og det forstår jeg egentligt godt, fordi i ugen efter behandling, er munden fyldt med blæner, åbne sår og det gør f…… ondt at spise og drikke og det ville nemt kunne afholde en fra at spise. Men heldigvis har jeg altid været glad for mad – og det er jeg stadig. Så i ugen efter kemoen – hvor generne er størst – står den på blødt og lunkent mad – altså ikke noget med hårde skorper og det må hverken være for varmt eller for koldt. Elsker hvide asparges, nye kartofler og creme fraiche sæsonen.

Byggeriet er godt i gang …

på Mindet 6 i Sydhavnen i Aarhus. Jeg var afsted med kamera – både mandag og torsdag – for at følge byggeriet af en af Danmarks højeste bygninger. Og jeg må indrømme at jeg synes det er vildt spændende – det at se tilblivelsen af et højhus – at se hvordan en hær af folk kan samarbejde – folk, med alle mulige og vidt forskellige kompetencer – præcis som myrerne i en kæmpe myretue. Jeg håber virkelig at jeg er her – når det efter planen skal stå klar i 2027

Ønsker dig en skøn uge ?

Med foto og ord nedenfor, ønsker jeg dig en skøn uge – og klik på linket, hvis du bare vil hurtigt videre til programoversigten

FOTO-UGE-BOGEN

Kløverheld, Hjertesten
– på en meget langsom
solnedgangsgåtur
– i et vejr der var ubeskriveligt smukt
og helt vindstille
– Det er balsam
balsam for sjælen

Grønne marker
+ et lille rådyr
+ solnedgang
= ren magi og energi

– sol og skygge mellem byger
– energi i parallelle linjer
– sydlandsk mood
og
– mit mood er i top

– Regnvejret kan noget
– Solen gør noget
– Firkløveret vil noget
og ja
– jeg elsker mine Walks

Fremmede himmelstrøg
– i vores eget land
Frederikshavn, ja
– ikke at kimse af

Næsten hjemme – uden foto ?
Det burde ikke kunne ske – for mig
Et rosenhjerteblad – ble’ så foreviget
og vindmøllen med flystriber?
Tja, det er fra turen i går.

Programoversigt uge 23:

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.