Uge 24 … Kemo weekend

… med alt hvad deraf følger

Det er min 19. kemobehandling

– så jeg kender efterhånden den – ja undskyld mig udtrykket – ‘trælse’ rutine. Denne gang – var jeg træt – allerede inden jeg mødte op på Skejby – træt fordi jeg igen havde en af de der nætter – hvor jeg bare ikke kunne sove. Men kemoen bliver uanfektet – fyldt i min krop – og efterlader mig 4 timer senere med en gusten grå farve i ansigtet og øget træthed. Ikke desto mindre får jeg handlet ind på vejen hjem – tænker at andre indkøbere – alligevel ikke ænser mig, min grå farve og min kemopumpe. Hvorfor skulle de også det? Havde det været før min diagnose – ville jeg helt sikkert ikke havde vist mig offentligt – i den tilstand – men i dag? Ja – da betyder det virkeligt intet.

Søndag – kemoweekendens højdepunkt

Hjemme – må jeg overgive mig til sofaen en god time – og ja – jeg snork sov, som en lille gris. Det gav energi til min daglige gåtur – og efterfølgende kom farven også tilbage i kinderne. Højdepunktet for disse kemoweekender – er dog søndag, hvor sygeplejersken kommer og fjerner pumpen – og jeg igen kan føle mig fri. At jeg så de næste 5-6 dage skal bøvle lidt med blæner og sår i mundhulen, maden der smager metallisk og følelsesløse fingerspidser – ja det er bare en del af prisen og bestemt ikke noget der kan slå mig ud.

Kræften har ikke fyldt – i denne uge – det skulle dog lige være, da …

Lydbøger er en af de mest fantastiske opfindelser – hvis du spørger mig – kan man forresten kalde en lydbog for en opfindelse? Never mind – men – på mine gåture lytter jeg til den ene lydbog efter den anden – alt imens jeg også lytter til fuglekvidder, bølgeskvulp, vindens susen eller bare stilheden. Og det er bøger – lige fra underholdning i form af en god dansk krimi – til biografier. Den seneste er bogen om og af Anne Laxholm “Giv mig et år” skrevet i samarbejde med Anne Lønstrup. Ikke en bog – der speciel er værd at skrive hjem om, hvis du spørger mig – men alligevel. Man får en fornemmelse af en anden måde at leve på – så langt fra min – og det synes jeg er interessant – nåh ja – jeg kan forresten slet ikke danse. Når jeg nævner denne bog – så er det fordi hun på et tidspunkt fortæller om mor’en – der er blevet ramt af kræft – bugspytkirtelkræft – og dør indenfor nogle få måneder. Det rammer mig – og alligevel tænker jeg i samme åndedrag, at jeg er heldig – at være omgivet af de bedste læger – at jeg klarer kemoen super godt – og kræften derved kan holdes i ro.

Ikke mere skriv i dette indlæg. Så med ønsket om en god uge – gerne med noget mere sol og lidt mindre vand – er vi enige? – må jeg lige minde om at det er i morgen kl. 21.55 der er PREMIERE på dk4 – på portrættet af:
Rhanders Handsker & Rina – Håndværk & Passion

OG – tv-oversigten finder du længere nede eller på dette link