PREMIERE på onsdag den 6. juli kl. 21.05 på tv-kanalen dk4
Ja – nu, hvor SAS har varslet strejke – kunne det måske være en god idé at blive hjemme i dk og tage på vandretur ved Nissum Fjord?
På vores 70 km lange tur rundt om Nissum Fjord er vi nået til Nørre Vosborg. Her får vi bl. a. historien om hvor det oprindelige Nørre Vosborg har ligget, det har nemlig ikke altid ligget der hvor det ligger nu. Herefter fortsætter vi til Flamingo Naturpark, hvor der er besøg af en tidligere Eileen Ford topmodel og herfra videre til Fru Pedersens frodige og hyggelige have – inden vi slutter på Strandingsmuseet St. George i Thorsminde, hvor vi skal høre om en af verdenshistoriens største strandings katastrofer.
Se de første par minutter af filmen nedenfor:
I klipperiet – altså ved mit redigerings bord – arbejdes der nu intenst på at få filmene om “Minkavlerens Historie” klippet. Et researchbesøg på Voergård slot – byder den kommende uge også på.
FOTO-UGE-BOGEN:
Sommer på terrassen – flere fødselsdagsblomster fra søde naboer, fødselsdagsbesøg af min søde gamle mor og Verner – og – en næsten rød tomat – er alt sammen med til at gøre hjemme-arbejdsugen til en ren fornøjelse.
En arbejdsuge som gik over i en weekend, hvor der blev lagt ud med en 60 års fødselsdagfest på Horisont, Hotel og Konferencecenter i Aarhus, lørdag – efterfulgt af en herlig studenterfest i Allerød, søndag.
En weekend der slutter med en kontrast – fra sol, sommer og alt det smukke – til skyderiet i Fields på Amager – en kontrast der ikke kan være større og en handling der ikke kan være mere rædselsfuld, en handling der ikke findes ord for.
Om det er terror – eller en enkelt persons personlige tilstand – er lige skræmmende – og gør lige ondt. For hulan da – nogen har – fra det ene øjeblik til det andet – mistet – nu er det ikke bare et mareridt – nu er det virkelighed. Det er så råt og barskt og gør mig meget ondt på de berørtes vegne.
Men – vi må ikke miste tryghedsfølelsen – vi må blive bedre til at være opmærksomme, til at lytte og huske at passe på hinanden
Ønsker for os alle – at vi har taget hul på en helt stille og fredelig uge – hvor vi alle bare nyder, glæder og husker: ‘Take Care’