Ferie hjemme i Danmark? JA tak – for med de målinger der er foretaget i Grækenland – 46,4 grader – så ja tak til at nøjes med 14 og lidt regn. Og jo mere jeg trasker rundt i landet – jo smukkere bliver vores land.
OG – at der ER skønt her i Danmark – det er der også mange udlændinge der siger – bl. a. skriver JP i dagens udgave – at Tyskerne er vilde med Danmark – og flere og flere kommer hertil, ikke bare som turister, men simpelthen for at slå sig ned her. En af de personer, som JP har interviewet, siger: »Jeg vil gerne have et mere afslappet liv, og jeg elsker naturen her,«
Naturen – ja – det kan vi kun være fuldstændigt enige om – og jo bedre vi bliver til at passe på den – jo skønnere bliver den. Og den er der overalt – den er inde på stenbroen midt i byen – den er på en ellers kedelig landevej – og den er – selv i den mindste skov – og den er forunderlig, når bare vi ser den.
… prøv f.eks. at gå ind i en skov lige efter et regnvejr og lad så duften trænge helt ind i sjælen – og jeg vil tro – selvom jeg godt nok aldrig har prøvet sjov tobak – at den virkning denne duft giver – kan man blive høj af – jeg gør ihvertfald 😉
Meeen – hmmm – “Et mere afslappet liv?” … det er nok ikke lige den oplevelse jeg har i vores hverdag. For – som jeg oplever det – så er der ikke mange dage, hvor man ikke hører eller læser om folk der må stoppe op pga stress – hvor man hører om mistrivsel, om ikke at passe ind i systemet osv osv. Så hvad er det der har fået tyskerne til at tro at de får et mere afslappet liv i Danmark? Mig bekendt – så er det meget sjældent at græsset er grønnere – ved naboen.
Men tilbage til vores danske sommer …
… for der er alligevel én ting jeg længes lidt efter – og det er de der laaange indiansummer aftener – hvor man bare kan sidde udenfor – hele natten – og blive godt og grundigt drillet af myg – ja ja det hører med. Disse aftener har vi stadig til gode – men jeg er sikker på de kommer. Indtil da – ja så kan aftenen måske bruges på noget tv-kiggeri – og et forslag er bestemt at gense programmet “En hverdag i Danmark … for ukrainske flygtninge” – det kommer i aften kl. 23.35
FOTO-UGE-BOGEN
Endnu en ferieuge – hjemme – med dagsudflugter, vandreture i nærområdet, familebesøg og fødselsdagsfejring
0 Kommentarer