… men alligevel privilegeret? Ja – det føler jeg, jeg er.

Jeg har – for 23. gang – haft mine 3 kemo-dage – og igen må jeg konstatere at det bestemt ikke er saftevand jeg fylder i mig. Træthed er uomtvistelig, men dog ikke mere end en halv time på øjet, gør godt ved den sag og så ellers bare – ud på mine daglige gåture. OK – hvis jeg skal være helt ærlig, så tvinger jeg måske mig selv ud i disse dage – men jeg ved, at når jeg er retur, har turen gjort så meget godt for min energi, for mit mood og nok ikke mindst for kampen om at holde sygdommen i ro.

Gustent ude og inde

Vel ligner jeg ‘lort’ i de dage – ansigtsfarven er gustent – poserne – der er monteret under øjnene – er godt fyldte – men det positive er – at det betyder intet – som i INTET – en læring som sygdommen har givet mig. Alligevel er det måske ikke liiige de dage, jeg er mest udfarende – men det behøver man vel heller ikke altid at være? Til gengæld bruger jeg dagene til redigering af de mange tv-projekter jeg har gang i – og det er bestemt ikke at kimse af, for faktisk er det dage hvor jeg går endnu dybere ind i en opgave, ind der, hvor jeg kan se den røde tråd i det program jeg skal klippe – ind der, hvor jeg kan mærke personerne i programmet og ind der, hvor jeg tænker, det her skal blive det bedste program – ever.

Kemoweekend – udløser refleksioner

… men det er også de dage, hvor tankemylderet er størst, hvor et foto fra fortiden kan starte en hvirvel af ufuldendte tanker, uafklarede spørgsmål, som eksempelvis, hvorfor lige mig? Hvor slog jeg ikke til, hvor gjorde jeg det ikke godt nok? Osv. osv. Tja – det er så her, jeg i dag kan sige, at jeg føler mig privilegeret. Jeg føler min sygdom er en kæmpe advarsel til mig om at gøre mit allerbedste over for alle – ALLE – i min omverden og – ja – faktisk også overfor mig selv – OG – jeg har fået tiden til det – laaaang tid.

Sommeren er ikke slut

… men det er sommerferien og – ja – jeg har igen fuld fart på – også på jobbet. Sommeren er blevet brugt – udover kemodagene – til de dejligste samvær med familen – til vandreture – OG – også på at klippe programmet “Kjøge Mini-By … Køge anno 1865” færdig.

Må alle få en fantastisk uge – og nyde sommeren, solen og varmen – inden vi får Alaska tilstande i Danmark allerede fra 2037 – som JP skriver i en skræmmende artikel

Programoversigten – længere nede på siden – eller brug dette LINK

FOTO-UGE-BOGEN

Ugens Programoversigt

2 Kommentarer

Marina · august 6, 2024 kl. 4:07 pm

Tusind tak for deling af fantastiske billeder og motiverende tanker.
Nogen af os drikker bare saftevand og GT. De(n) hardcore tager det hårde!
God arbejdslyst, god dag, uge, måned, år.

lissie · august 8, 2024 kl. 2:46 am

TAK, Marina – Heldigvis nyder jeg også saftevand – eller en ISH G&T – indimellem det hårde.
Nydelsen er nok dobbelt så stor og det giver mig fornemmelsen af at alt er – som før.
Alt det bedste til dig.

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.