“Bare tanken om at jeg skal i gang med at kokkerere aftensmad – gør mig noget så træt” – ikke en udtalelse jeg er vild med – men rent faktisk er det sådan jeg har tænkt/følt i et par dage i den forgangne uge.
Onsdag får jeg lavet blodprøver – til min næste skanning, som jeg skal til på mandag d. 12. Efterfølgende tager jeg mig sammen til at gå ind på min sundhed.dk for tjekke resultatet – hvilket jeg ellers ikke gør, da jeg er typen der bedre kan forholde mig – og stille spørgsmål – til det lægerne forklarer, end det jeg kan forstå ud af det jeg læser – og – ja – det skulle jeg ikke have gjort. Jeg ser med skræk at et af tallene er steget voldsomt – altså en kurve der er gået lodret op siden sidste måling – en måling som bare er for en uge siden. Det første jeg tænker er at så giver det måske mening at jeg føler mig træt. Men hvorfor er den steget?
Tankemylderiet
Om jeg vil det eller ej, starter tankemylderiet, et mylder som opfører sig præcist som en snebold – der på vejen ned gennem terrænet bliver større og større. Frustrationen over hvad det betyder og hvad det er der kan have udløst det, vokser. Er kræftknuderne ved at vokse igen – og er det mon den smule ‘ondt i halsen der har gjort det – eller er der betændelse i de blæner jeg har i munden – eller hvad er det der har givet udslaget. Irrationel tænkning – ja – og – jeg gør det endnu værre. Jeg spørge mr. Google. Det gør jeg ikke igen.
“OK – jeg nupper en lur” – tænker jeg – er helt sikker på det vil hjælpe. Jeg ved at søvn ofte er en mirakelkur. Og – ja – igen må jeg sande – det hjælper.
Unødvendig bekymring
Dagen efter – er jeg tæt på at ligne mig selv igen – ihvertfald rent energimæssigt. Alligevel ringer jeg til afdelingen – bare for at være helt sikker på at der ikke er noget jeg skal være bekymret for – og forklaringen er heldigvis ganske enkel – at jeg på 4. dagen – efter hver kemobehandling får en sprøjte – som er en immunforsvarsbooster. Den vil automatisk give udslag på blodprøverne. Så ved jeg det 🙂
Det du har fokus på, vokser
Men – nu kan jeg mærke at det der kemohalløj er ved at fylde for meget – det må ikke ske – for der er heldigvis mange flere gode oplevelser i mit liv – end kemo. Og inden jeg fortæller om min weekend – længere nede – kommer jeg til at tænke på en læresætning, en sætning, hvor jeg fik en AHA- oplevelse – nemlig “Det du har fokus på, vokser” og det er så sandt som det er sagt. Jeg husker at vi på det tidspunkt talte om noget så åndssvagt som antallet af motorcykler på motorvejene. Min påstand var, at dem var der bestemt ikke mange af – indtil jeg så blev bevidst/havde fokus på dem – ja – så – så jeg kun motorcykler.
Ergo – jeg må minimere fokus på kemoen – og det vil fylde mindre.
Ønsker alle en fortryllende uge – det der er tilbage af den;)
Ugens programoversigt længere nede eller klik HER
FOTO-UGE-BOGEN
Søskende weekend
Jeg er så heldig at have 3 skønne søskende – alle tre yngre end mig. Vi mødes en gang om året – til snak, tant, fjas, naturoplevelser, masser af godt mad og ikke mindst – samvær. Det blev – som det plejer – en skøn weekend – men også en weekend hvor mine følelser hang ude på tøjet. Jeg tror det gik op for mig – – jo jo nogle gange er jeg langsom i optrækket – hvor meget GULD det er at have søskende – men det gik også op for mig at min sygdom måske på et tidspunkt vil forhindre mig i at være en del af det helt unikke firkløver – det gjorde virkelig ondt. Vi fik lidt snak omkring det – også selvom det var svært.
En enkelt vandretur – blev det også til – i området omkring Skibby i Hornsherred ved Roskilde Fjord – et vidunderligt stykke Danmark
0 Kommentarer