… sådan ville vores bedsteforældre bestemt have sagt – hvis de oplevede en august så kold som vi indtil videre har gjort hjemme i Danmark, eller havde læst eller set/hørt om de høje temperaturer og de mange naturbrande i sydeuropa.
Men – det er nu ikke klimaet eller vejret jeg har funderet over i denne uge – selvom der er al mulig grund til at have fokus på klimaforandringerne – men selve sætningen “… af lave” – for umiddelbart giver ordet ingen mening – i forhold til det der menes med “af lave” nemlig at alt ikke er som det plejer at være.
Ordet bruger vi jo når vi laver noget – når vi laver mad, laver lektier – und so weiter und so weiter – så hvordan kan det omsættes til betydningen “ikke plejer at være”?
Det måtte jeg simpelthen undersøge og fandt en vældig fin forklaring i sprogklummen skrevet af: Professor, Johannes Nørregaard Frandsen
Vendingen ”af lave” kommer af det gammeldanske, altså middelalderlige, pa laghe , eller oldnordiskeór lagi. Dette oprindeligt set gammeldanske eller nordiske ord betød egentligt lag, sådan som det optræder i lag på lag, lagdeling, lagkage eller at lægge i lag. Når noget er af lave, er det altså ikke længere i de rigtige lag, kunne man sige. Der er skabt uorden i lagene. De ligger ikke længere, som de skal. De er uden for lag. De er af lave. Formuleringen ”af lave” er oven i købet en dativform af lag, og dativ er jo forsvundet ud af moderne dansk, så der er altså tale om en fast vending, der repræsenterer en mere oprindelig grammatik.
Det er god vending, men også en lidt sær vending, det der med at verden er af lave. Men vendingen lever kun alt for godt, når der sker katastrofer ude i den verden, der ligger i sine lag derude.
FOTO-UGE-BOGEN – fra ugens walk
0 Kommentarer