Uge 36 … Onkologens svar …

“Du har nu fået behandling med kemoterapi i snart et år” – siger onkologen og fortsætter “og svaret på sidste scanning ser fint ud – canceren er stadig stabil – der er ikke noget der har udviklet sig – og der er ikke nye at se, sååå det holder sig altså i ro – og – ja – du klarer jo kemoen utroligt flot.”

En stor – nej en kæmpe stor –
lettelses tåre, kan ikke holdes tilbage.
Jeg er GLAD – og mega taknemlig.

I den ca. 15 minutters lange snak, kommer lægen også omkring det, at de er forundret over at jeg klarer – speciel den ene slags kemo – så flot. “Det er ret usædvanligt” siger de. Konklusionen på snakken er at de vil tilbyde mig at fortsætte kemoterapien – stadig hver 14. dag – men at hvis jeg på et tidspunkt har brug for en uges pause – kan det også sagtens lade sig gøre, uden at det vil få nogen negativ betydning. Rart at vide.

… og jeg takker naturligvis JA
– et stort rungende JA.

Kort tid efter denne fantastiske samtale, modtager jeg et phone opkald. Efter en snak – om mine scannings resultater – fortæller hun, at en af deres nærmeste – som fik samme diagnose som jeg fik og stort set på samme tid – altså for et år siden – har det ganske slemt – så slemt at familien er samlet. Puha, hvor gør det – på en gang ondt at høre og samtidig bliver jeg endnu mere taknemlig over min egen tilstand.

Ikke mere skriv i denne uge
– LIVET ER FANTASTISK –
ønsker alle en vidunderlig skøn uge
fyldt med sol