Uge 40 … Cancer – uvelkommen gæst

Det er så uvirkeligt det hele – jeg er jo stadig bare mig – nu bare med den uvelkommne gæst der hedder “Uhelbredelig kræft” Jeg har min fulde energi og mit mood er super og nye TV-produktioner er på vej og solen skinner og græsset bliver klippet og blinklyset blinker og busserne kører og jeg elsker livet og og og …

Den nye hverdag – efter beskeden tirsdag den – ikke nine eleven – men – nine twelve – er altså egentligt ikke ændret – for der er ikke – IKKE NOGET SOM HELST – som fortæller mig at der – inde i min krop befinder sig en uvelkommen gæst – en gæst, der ikke har tænkt sig at rejse igen – men en gæst, som har taget arbejdshandsker på – for – på et eller andet tidspunkt – langsomt at molestere det statur der har formet mig. Der er bare lige det, at gæsten ikke er klar over at han kommer på arbejde – jeg er nemlig stædig og vedholdende som bare pokker – er sikker på manden min kan bekræfte det. – Jeg vil modarbejde ham – “McCancer” – trodse ham, sætte ham på mange vandreprøver, be’ ham om at trække sig tilbage, at lade mig være i fred, fortælle ham at jeg trives super godt i mit eget selskab, jeg behøver ham ikke – nej! – jeg vil jo helt ærligt helst at han bare rejser igen – og jeg sender ham gerne i en luksustaxa til der, hvor intet gror – men – hvis han er lige så stædig som mig – så skal han få kamp til stregen.

Det vrimler med alle mulige tanker i alle mulige retninger på alle mulige tider …

Hvad ved vi egentlig om kræft? Vi ved at “vores ‘moster’ døde af kræft” – vi ved at “mange er fuldstændigt kureret for kræft” – men hvem dør og hvem bliver kureret? Jeg vidste det ikke – jeg ved lidt mere nu – og alligevel – nej – jeg ved ingenting – for kræft er ikke bare kræft – der findes faktisk flere hundrede forskellige kræftsygdomme og fælles for dem alle er at de opstår ved en enkelt celleforandring. Men bare rolig, jeg er ikke i gang med at kloge mig på noget jeg ikke ved noget om – det har vi heldigvis et meget kompetent sundhedsvæsen til – nej det der ligger mig på sinde – og nok også mange andre der får den diagnose – er det tilbagevendende spørgsmål – “Hvorfor rammer det mig?” “Hvad har jeg gjort forkert?” “Var det de mange vingummier?” “Var det de ekstra glas rødvin?” “Var det de år med cigaretterne?”

Ja – listen med spørgsmål er lang …

Nogle siger, at han – den uvelkomne gæst – elsker sukker – Mr. Google siger dog, det er en myte – men – just in case – så får han minimal sukker – og den smule han får – det er den sunde frugtsukker, det er fuldkorn, masser af fuldkorn og alle de andre fødevarer der er fyldt med sunde kulhydrater. Til gengæld hader han kål af enhver art – jo jo – også her siger Mr. Google at det er en myte – men til forskel fra ham – så elsker jeg kål. Sååå hører du nogle underlige lyde derude på mine vandreture – så er der en forklaring 😉

Mine meget omsorgsfulde børn sendte et link til denne PodCast “KRÆFT SKYLD” med Peter Lund Madsen – en podcast der var med til at få mig til at falde lidt mere til ro mht. skyldfølelsen. Tilbage er ‘kun’ fakta: “Sådan er mit lod” og det lod vil jeg have det maksimale ud af.

Næste uge vil jeg bl.a. skrive lidt om hvordan jeg håndterer dette lod.

… men altså denne uge har været helt normal – og alligevel ikke helt – for det vrimler stadig ind med blomster, dekorationer, de skønneste hjemmelavede middagsretter – af hjertet TAK 🙏 til alle jer, og I ved selv hvem I er – OG – så var det altså også en kemo fri uge og det er helt bestemt godt 🙂

Længere nede – på dette indlæg – finder du FOTO-UGE-BOGEN med fotos fra min vandreture i vores smukke land – OG – et besøg på Vadehavscentret, med indlagt udflugt til Kammerslusen for at se Sort Sol, som jeg har klippet en lille film fra – OG – denne gang har jeg også vedhæftet en klumme i Politiken – skrevet af Henrik Palle – om min arbejdsplads tv-kanalen dk4 og om et – af de programmer – jeg har tilrettelagt 🙂