Uge 43 … Scannings ugen …

Scanningens ugen … er altid – for mig – den værste uge i det her kræftforløb – og det er det fordi jeg tænker – at jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at få de allerbedste scanningsbilleder. Det er jo naturligvis irrationelt – fordi jeg kan ikke gøre en ‘dyt’. Når bare jeg lever så sundt som muligt – både fysisk som psykisk – så kan jeg ikke gøre mere. Scanningen forløber fint – og den søde radiograf har lovet mig at det bliver fine billeder. Så nu er det bare at vente på svaret – og det får jeg først i næste uge.

Jeg ved ikke rigtigt om jeg allerede er ‘vintertræt’ – eller om det er kemoen der er begyndt at vise nogle af sine bivirkninger. Jeg ved at de er forventede – da jeg før hver behandling udfylder et spørgeskema, hvor blandt andet spørgsmål om træthed bliver stillet. Et par gange har sofaen endda vundet – over mine gåture – en konkurence jeg ellers er stor modstander af. Jeg tror nu på at det er vintertræthed – og – selv om skovens farve palette er meget smuk – så er efterår/vinter en tung årstid – for mig – at komme gennem. Jeg skal have lys, sol og varme – det er ren energi.

Men på trods af trætheden – går jo bare tidligt i seng – så har jeg det supergodt. Og så er det jo lidt hyggeligt at jeg ved hver behandling bliver mindet om at den kemo jeg får – har ingen modtaget så længe og så mange gange – som jeg har. Det er jeg da stolt af – og som jeg siger til dem. “Jamen – jeg lovede jo allerede ved første behandling – at jeg ville sætte rekord – og det har jeg i sinde at ville fortsætte med”.

Og så lytter jeg i øvrigt i øjeblikket til podcastserien “Sørine & Livskraften” en serie med fokus på hvordan man kommer gennem de største livskriser gennem livet. Sørine taler med sine gæster om den livskraft der findes i os alle, også selvom den kan synes meget langt væk – simpelthen fordi “vi er skabt til at leve” siger hun. Den sætning “vi er skabt til at leve” den er jeg vild med. En serie jeg varmt kan anbefale.