Noget man helt sikkert lærer – når man er involveret i sundhedsvæsenet – det er tålmodighed. Der bliver brugt rigtig megen tid i venteværelser. Man venter og venter inden man bliver kaldt ind til blodprøver – inden behandling og inden samtaler osv osv
I dag møder jeg op på Skejby kl 7:30 – i god tid inden blodprøver – men der går næsten 45 minutter inden mit nummer dukker op på skærmen og herefter igen næsten 2 timer inden jeg blive kaldt ind til samtalen. Det er nemlig i dag jeg får resultatet af scanningen – et svar som jeg også har ventet på i 10 dage. Det pudsige er at jeg ikke på noget tidspunkt – overhovedet – har gået og tænkt på svaret, hvilket mange undrer sig over. Men jeg har det jo sådan, at resultatet – kan jeg ikke ændre på – og jeg kan uden problemer sige til mig selv – at uanset hvilket svar jeg får – “så er det sådan det er”.
I dag – af en eller anden grund, nåede jeg faktisk alligevel at blive nervøs – men kun 5 minutter før jeg blev kaldt ind. Pludselig løb hovedet løbsk pga den lange ventetid – “Er det mon fordi min kræft har udviklet sig negativt – så de – lægen og sygeplejersken – lige skal diskutere fremtiden for mine behandlinger – eller hvad??” Jeg mærker pulsen som om der er en jord- og betonarbejder der forsøger at banke hul igennem kroppen og hedeturen bliver så kraftig at jeg føler der står damp omkring mig. Da jeg endelig bliver kaldt ind – vrøvler min mund så meget at jeg straks var nødt til at fortælle at jeg pludselig blev nervøs. Lægen sender mig det største smil og er glad for at jeg siger det og fortsætter så: “Så må jeg hellere straks sige at jeg kun har gode nyheder” Lettelsen er så står – at tårerne sørger for at mascaraen bliver til striber – der får mig til et ligne – noget i retning af et Halloween monster.
Samtalen fortsætter i et væsentligt roligere tempo – hvor hun gentager at alle kræftknuderne ikke har ændret sig og at de kan se at jeg klarer kemoen fantastisk. Jeg kunne endda supplere med at følelsesløsheden i fingerspidserne næsten er væk. Dét var de meget meget overrasket over – og som jeg forstod det, har de ikke oplevet det tidligere. MEN JEG ER BARE GLAD.
Ønsker alle en skøn Halloween uge 🎃
Coverfoto: … er fra Tivoli, hvor vi lavede optagelser søndag – af Kunstneren Malik Mabe, der er ved at omdanne et græskar – der vejer over 1 ton – til et Halloween monster.
Ugens programoversigt
FOTO-UGE-BOGEN:
Programoversigten uge 44
0 Kommentarer