Uge 48 … Taknemlighed …

“… og husk, du skylder ikke noget, vi gør det fordi vi gerne vil og fordi det glæder os at kunne.” en sætning som fulgte med den dejligste middagsret – en af mange – overrakt af en nabo

“Du ser godt ud” – siger min kollega fra vores afdeling i København – min redningsmand, når teknikken driller i redigeringsrummet – og – som kender min diagnose.

Det er bare nogle af de sætninger som værdsættes meget – rigtigt meget – og som fylder mig med taknemlighed – men også sætninger, som kan være svært at tage imod.

Hvorfor?

Fordi – jeg er jo den samme som før – og udover at jeg ikke ser ‘syg’ ud, så føler jeg mig heller ikke syg. Jeg mærker intet til de mange små ‘kræft-bomber’ der er spredt rundt i min krop. Kemoen holder dem nemlig heldigvis nede – til under det halve af størrelsen af hvad de var, da de blev opdaget. Og – ja tak – sådan skal det bare blive ved med at være. Kun de 3 dage – hver 14. dag – jeg får kemo – er jeg flad.

Men ellers – er min hverdag jo som den altid har været – med fuld skrue på alt – så derfor føler jeg at jeg i bund og grund ikke fortjener al den omsorg – eller – handler det måske mere om at det simpelthen bare er svært at tage imod – og ‘nøjes’ med at sige TAK?

FOTO-UGE-BOGEN

… en enkel gåtur – og en tur/retur Frederiksberg – blev det til i denne uge