Jeg elsker – at kemoen kan holde kræften nede. Jeg elsker at sygeplejerskerne på kræftafdelingen på Skejby – tager imod mig med det mest omsorgsfulde mindsæt. Jeg elsker når de sødeste sygeplejersker kommer hjem til mig – for at fjerne kemo pumpen på tredje dagen – men jeg hader kemoens bivirkninger.

Voldsomme ord – ja – og specielt i min tankegang – men ikke desto mindre, så er det det jeg gør.

Jeg hader – hver anden uge – en hel uge – at skulle stå på tåspidserne når tænderne skal børstes. Jeg hader at al mad smager metallisk. Jeg hader at det svier ad pommern til når en kop dejlig duftende kaffe – duftesansen fejler nemlig intet – skal listes ind. Jeg hader at godt krydret mad er tæt på en umulighed at spise. OG – jeg hader at jeg på kemoens første dag – er flad.

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det er nederen, for det er det.

I samme åndedrag, tænker jeg – at det alligevel er en meget billig pris at betale, når man nu har fået den s…. sygdom. Og alt andet lige så er det jo også det eneste jeg har at brokke mig over, så altså – jeg pakker brokkeriet sammen og nyder at jeg ellers har det fantastisk. Og det har jeg. Og – maden kan jeg godt nyde alligevel – jeg spiser bare på hukommelsen – og det kan faktisk også noget.

Ønsker alle en skøn jule uge.

FOTO-UGE-BOGEN:

… ugen der forsvandt fuldstændigt i arbejde – og kemobehandlingen – kun to gåture

JOB NEWS:

I morgen – tirsdag kl. 20:35 – premiere på
Kunstneren bag … årets julemærke 2024
– genudsendes både fredag og lørdag i denne uge

PROGRAMOVERSIGTEN

for uge 49 2024:


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.