Hov – det er tirsdag aften – og jeg fik ikke skrevet og postet noget i går – her på bloggen. Dagene er fyldt så meget op – af job – af en laaang række private opgaver – og af kemobehandlinger, blodprøvetagninger osv – at der simpelthen ikke er nok timer i døgnet. Derfor vil jeg gerne bestille nogle flere. Nogen der ved, hvor det kan lade sig gøre?

Men skal jeg være ærlig – ja så er det alligevel også fedt – da jeg absolut har det bedst når der hele tiden er noget at rive i. Det betyder også at min kræftsygdom ikke får tildelt ret mange tanker. Og det er godt. Meeen – nu er det altså ikke sådan at jeg ikke får den nødvendige ro og hvile – det gør jeg – for udover at jeg ved, hvor vigtigt det er, så lytter jeg også til min krop, og den skal nok fortælle når det er tid til at geare ned.

OG – så har jeg investeret i en tyngdedyne – simpelthen fordi ‘sove/søvn-feen’ ikke altid indfinder sig – og når det så endelig lykkes – så sover jeg badet i sved. Lige præcist dette – ville en tyngdedyne kunne afhjælpe, har jeg læst – somewhere. Tænkte – at det sker der jo ikke noget ved at prøve. Og som tænkt – så handlet.

Nu har jeg haft 3 nætter med dyb søvn og INGEN sved. Noget kan altså – indtil videre – tyde på at dynen virkelig er et lille søvn-mirakel-middel. OG – en lille – ikke uvæsentligt – fordel – er at man får styrket sine ‘muller’ – simpelthen fordi det kræver noget i retning af et vægtløfterdiplom – for at kunne ryste og lufte dynen.

Ikke mere på hjerte denne gang – udover at ønske alle en en skøn uge – og i morgen går jeg i kemomood for 32. gang – og tror på at det nytter noget
– præcist som solen der trodser vinteren (ugens coverfoto.)

Hop videre til ugens programoversigt

FOTO-UGE-BOGEN:

… ‘Walks’ har taget sit gode tøj og gået sig en tur – uden mig 🙁

men til gengæld en lille produktion af dekorationer, kreeret udelukkende af gran og strandfund.

JOB NEWS:

En uge ved redigeringsbordet – hvor der arbejdes videre på – det længerevarende projekt – nemlig historien om byggeriet af Danmarks højeste højhus.

PROGRAMOVERSIGTEN

for uge 50 2024:


1 Kommentar

Marina · december 11, 2024 kl. 9:43 am

Godt skrevet. Skønne fotos. Giv et praj, når du finder stedet, hvor man kan købe mere tid 🙂

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.