Uge 51 … og om lidt er det jul

En stille uge – og så alligevel?

Præcis lige som kemoen der løber ind og rundt i min krop – for 7. gang – løber der også vild mange tanker rundt, ja faktisk vil jeg kalde det tankemylder/virvar og virvar fordi de springer fra det ene til det andet på et splitsekund …

… fra at manden nu sidder, i en anden kræftafdeling end min – i sin første kemobehandling, til en middags invitation, der netop tikker ind på SMS – til jul, julegaver – har jeg nu husket at købe til alle – vi er en stor familie – og jeg skal besøge min gamle mor på 91 – til min kontrolscanning nr. to som jeg skal have foretaget d 29 december – og hvad den vil vise? Går det frem? Tilbage? Eller i det mindste bare bremset? Og svaret får jeg først den 11. januar. Ventetid … hmmm !!!

Men heldigvis er jeg skruet sådan sammen, at jeg ikke ryger ned i ‘kælderen’. Jeg tror på mirakler – nej, faktisk kan jeg ikke lide at bruge ordet mirakler, fordi jeg tænker at det handler meget mere om sund fornuft, end noget der ude af mine hænder. Sund fornuft som ex at bruge min energi og mine kræfter på alt det jeg kan ændre, og om at passe så meget på mig selv som muligt og mon ikke mine vandreture, gør rigtigt meget godt? Jeg føler ihvertfald de tømmer mit hoved, giver mig energi, motion, masser af frisk luft og gode snakke med tilfældige jeg møder på turene – og så – ikke mindst – acceptere det jeg ikke kan ændre. OG, det kan jeg – altså acceptere det – “Alt andet ville jo også være spild af tid”, som mine børn siger 🙂

Og apropos, så har jeg faktisk accepteret at jeg nu er parykbærer, med såvel de mere besværlige ting – og dem er der en del af – som med de fordele der trods alt også er, fx er der ingen stress med at få håret til at sidde – det sidder bare.

Håret sidder – ja – og det gør jeg også, men … “Hvorfor sidder jeg så egentlig her?” spørger jeg den sødeste diabetes læge, som jeg sidder overfor. Han har netop gennemgået alle de mange tal og svar, på såvel blodprøver, som på måling af evt. sygdomme i øjnene og følsomhed i fødderne, mm. – tal og svar som er fuldstændig som en ikke diabetiker. “Ja – jeg forstår godt, at du spørger …” siger han smilende, “… men det er jo fordi du har styr på din insulin og du generel er sund.” Sådan! Jeg er glad. Men det handler jo også om at Steno Diabetes Centeret på Skejby, har været gode til at vejlede mig – gennem hele processen. At jeg iøvrigt også har diabetes diagnosen med mig – er fordi jeg fik den store Whipple operation tilbage i 2021 – hvilket betød at min Bugspytkirtel ikke selv producerer insulin. Men altså ikke noget der på nogen måder er et problem.

Lige om lidt er det jul – og jeg glæder mig som et lille barn – fejrer den sammen med hele familien i et skønt sommerhus ved Elsegårde på Djursland. Her skal vi alle være sammen om at skabe julestemningen – og det er lige fra at kreere julepynt, juletræ, koge risengrøden, grille anden, og senere måske sidde med nissehuer på i vildmarksbadet …

… jo jo det bliver helt sikkert en anderledes og uforglemmelig jul uanset om den bliver hvid eller ej. Manden bliver hentet til Nordsjælland, hvor han skal hygge med sine og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han bliver forkælet max.