Uge 22 … Vanens magt er stor …

… kemoweekenden var i denne uge rykket frem fra fredag til torsdag – det betød en dag mindre af de gode dage – altså de dage, hvor kemoens giftstoffer generer mig mindst muligt – og det kan faktisk mærkes – men til gengæld vil jeg så glæde mig over at jeg får jeg en dag mere – af de gode – inden næste kemobehandling.

Vanens magt er stor

Denne ændring betød også at hjemmesygeplejersken – som plejer at komme søndag for at fjerne pumpen – ikke havde registreret at det denne gang skulle være lørdag. Så da de to timer – som det maks må gå over tiden – nærmede sig, måtte jeg ringe. Hun kom straks og undskyldte meget.

Turen i Aarhus Teater – torsdag aften – blev også lidt mindre morsom – end den ville have været – for udover træthed/uoplagthed så drillede min bugspytkirtel mig mere end den tidligere har gjort – mega ææææævvv. Og det er ÆV – fordi den mindste bitte smule jeg mærker i min krop – sætter gang i tankespinderiet. Og blandt en trillion – som filtrer sig voldsomt ind i hinanden – så fløj de op til min far – og straks blev øjnene sløret af tårer. I denne uge – den 26. maj – kunne vi nemlig – måske – have fejret hans 100-års fødselsdag – hvis ikke det var fordi – den ‘fucking’ kræft – tog ham som bare 73-årig. Det rører mig stadig meget – og savnet af ham – vil blive ved med at være der. Jeg ligner ham – på rigtig mange måder – og det sætter naturligvis også tanker i gang …

… men tilbage fra reflektionernes omsiggribende mylder – så må jeg – igen – indrømme at en god nats søvn – er medicin mod alt – for dagen efter var jeg igen på mærkerne.

Tidligere på ugen …

… tv-optagelser i Køge. Hvad er det der får en dame på 88 år til at bruge 2 dage om ugen på at cykle 8 km og på frivillig basis være med til at sætte døre og vinduer i husene i Kjøge Mini-by? Og hun er ikke den eneste. Faktisk er der over 100 tilknyttet projektet, et projekt hvor alt – fra mursten til dørhåndtag – produceres fra bunden – hvor selv værktøjet – i de fleste tilfælde – er opfundet til formålet.

Det engagement & den livsglæde vi møder på denne ‘arbejdsplads’ – “hvorfra man ikke kan blive fyret” – som de over 80-årige samstemmende fortæller – er bemærkelsesværdigt. Jeg betages af disse mennesker. Hvorfor? Fordi de har en indre drivkraft – en drivkraft der gør at de bruger deres liv. De lader ikke tingene ske, men får derimod ting til at ske. Med alle deres små og større skavanker – som følger med det at være så priviligeret at få en alderdom – ja – så klarer de – i deres eget tempo og på hver deres måde – at bidrage til produktionen af en hel by, mini-by. Den historie glæder jeg mig til at klippe sammen 🙂

Niels Halds Fabelverden…

Men først hedder det klipningen af “Niels Halds Fabelverden” Et portræt af en afdød kunstner – som også var en af dem der blev ramt af kræftens onde greb – han fik – som 66 årig – mindre end et halvt år til at nyde den resterende del af livet på denne jord – et halvt år hvor han dykkede endnu dybere ind i sin kunst – måske for at kunne efterlade os alle – et fabelagtigt smukt eftermæle.

Med denne uges voldsomt tordenbragende slutning – efterfulgt af en god gang regn – ønsker jeg alle en smuk uge og mon ikke vi er mange der håber på at solen og varmen vender tilbage?

Klik her til: Ugens programoversigt

FOTO-UGE-BOGEN

Tv-optagelser i Køge Miniby:

Fødselsdagsmiddag, teater – og Aarhus by Night:

… og terrassens smukke blomster:

… fra ugens vandretur:

… OG – verdens skønneste naboer

Når man kommer hjem – og der står to bokse med hhv. rabarbergrød og æblemos + 4 friskbagte boller
OG – 5 minutter senere kommer en anden nabo med de dejligste hjemmegjorte 2 kager
Ja – så man da kun blive glad – TAK for JER ❤️❤️

Programoversigten uge 22